"Jo mere jeg tænker over det, jo mere synes jeg, at 'Affektionsværdi' er et mesterværk."

Sådan indleder Berlingskes anmelder sin anmeldelse – og giver seks ud af seks stjerner. Børsen matcher den. Soundvenue, Filmmagasinet Ekko og Kristeligt Dagblad lander på fem. Og nu er filmen endelig på danske biograflærrede.

'Affektionsværdi' er instrueret af dansk-norske Joachim Trier, der tidligere i år vandt en Oscar-statuette for bedste internationale film. Hans forrige film, 'Verdens værste menneske', var nomineret i 2022 men gik tomhændet hjem. Nu er vindertrofæet i hus – og hjemkomsten til Danmark er en triumf.

En film om det, familier aldrig siger højt

Trier selv er klar over, hvad filmen handler om på et dybere plan end plottet:

– Vi skal prøve at tænke lidt over, at der er rigtig, rigtig mange ting, vi ikke har et socialt sprog for at snakke om i vores nære relationer, siger han til P1 Orientering.

Handlingen følger den aldrende filminstruktør Gustav (spillet af svenske Stellan Skarsgård), der har levet sit liv så opslugt af kunsten, at det har sat dybe spor i hans to voksne døtre. Nu drømmer han om et comeback – på film og i familien. Det tilbud lander ikke vel.

Renate Reinsve, der også spillede i 'Verdens værste menneske', er Nora, ældste datter og skuespiller. Inga Ibsdotter Lilleaas spiller lillesøsteren Agnes.

Sorg, der er arvet fra generationer

Trier beskriver et af filmens centrale temaer med stor præcision:

– Man kan bære på en sorg, som man nærmest har arvet emotionelt af sine forældre – eller som de har arvet fra deres forældre. Filmen prøver at tegne et billede, hvor der er plads til fortolkning af, hvordan sådanne mekanismer fungerer i en familie.

Det er et universelt tema, og det er formentlig en del af forklaringen på filmens massive kritikersucces. 'Affektionsværdi' beskæftiger sig ikke med spektakulære dramatiske gennembrud. Den kredser om det usagte – det, der aldrig bliver sagt, fordi vi ikke har sproget for det.

Joachim Trier og det personlige paradoks

Filmen er i høj grad skrevet ud fra Triers eget liv. Han er selv filminstruktør. Han er selv nu far til to mindre døtre. Og han er bevidst om den spænding, der eksisterer:

– For mig er det vigtigt – og det er måske en generationsting – at prøve at inkludere familien i det kreative og finde den balance. Men jeg tror, det er et problem, som mange mennesker har: At det at være sig selv og være et familiemedlem ikke altid er det nemmeste at balancere.

Manuskriptet er som sædvanlig co-skrevet med Eskil Vogt, Triers faste samarbejdspartner siden Oslo-trilogien ('Reprise', 'Oslo 31. august', 'Verdens værste menneske'). Begge er nu blevet fædre – og den erfaring siver igennem fortællingen.

Fra Cannes til København

'Affektionsværdi' havde verdenspremiere i Cannes for næsten et år siden. Siden da har den rejst verden rundt, vundet Oscar og nu endelig nået hjem til sin instruktørs fødeby:

– På en eller anden måde blev det sådan, at det er den sidste premiere, vi har i en lang, lang rejse med denne film. Det er glædeligt at komme hjem til Danmark med filmen.

'Affektionsværdi' er en film, der fortjener at ses på et stort lærred. Gå i biografen. Tag nogen med, du holder af – men måske ikke nogen, I har uopklarede familiedynamikker med. Eller gør det præcis af den grund.