Thomas Blachman, Carsten Dahl og flere andre prominente danske jazzmusikere har det seneste stykke tid oplevet at finde musik under deres eget navn på Spotify, musik de aldrig har indspillet. Bag udgivelserne står AI-genereret lyd, som ukendte aktører forsøger at tjene penge på, og de ramte musikere står alt for ofte tilbage med et problem, de ikke selv kan løse.

Falske numre på en troværdig platform

Ifølge Kulturmonitor er historien ikke en enkeltstående episode. Jazzbassist Mads Vinding og pianisten Carsten Dahl har begge måttet bede Spotify fjerne numre som Confessions, der blev publiceret uden deres viden. Den slags udgivelser glider igennem platformens kontrol, fordi systemet i høj grad bygger på, at pladeselskaber og distributører selv står inde for identiteten på de kunstnere, der bliver uploadet.

Euroman har opgjort, at der dagligt lægges mere end 4.000 AI-genererede numre op på Spotify alene. Den mængde gør det vanskeligt at filtrere manuelt, også for de musikere, der har ressourcer til at holde øje.

Identitetstyveri eller almindelig spam

Information skriver i en leder, at Spotify ikke kan nøjes med at kalde det et partnerproblem, når andre menneskers navne bruges til at udgive numre. I dansk lovgivning vil det juridisk set være tæt på identitetstyveri, og foreningen Koda har tidligere sagsøgt en amerikansk AI-platform for at have trænet på dansk musik uden tilladelse.

For de enkelte musikere handler det ikke kun om tabte streamingindtægter. Det handler om troværdighed. Når en fan finder ny musik af Blachman, der viser sig at være maskingenereret, rammer det den tillid, der er selve grundlaget for en kunstnerkarriere.

Et problem uden hurtig løsning

Spotify har meldt ud, at platformen er ved at styrke sine kontrolsystemer, men ingen forventer at AI-musikken forsvinder. Snarere vil de kommende år handle om, hvordan platforme, rettighedshavere og kunstnere i fællesskab finder måder at skelne ægte fra kunstig, og hvem der bærer omkostningen, når det går galt.