Barselona har taget springet ud i det uafhængige liv. Med "Tag min hånd, så slipper vi" udgiver duoen deres første album på eget selskab, RRekord - men uafhængigheden har ikke fået dem til at pille ved opskriften, der har gjort dem til noget af det mest genkendelige i dansk poprock.

Det er præcis den kontinuitet, der både er albummets styrke og dets mindste ambition. Barselona holder fast i den blanding af herlig popappel og eksistentiel søgen, som har defineret bandets univers gennem flere udgivelser - tekster, der taler til lytterens indre tvivl og weltschmerz, sat til melodier, der taler langt mere umiddelbart til popøret.

Åbningen sætter kuldegysninger

Albummet åbner stærkt med "Bedre end nogensinde", hvor æteriske akkorder skaber en stemning, der giver kuldegysninger fra første lytning. Førstesinglen "Udsving" viser samtidig, at Barselona kan begå sig i spændingsfeltet mellem det radiovenlige format og dybere, mere sårbare lydbilleder om følelsesmæssig kamp - uden at gå på kompromis med nogen af delene.

Ikke alt rammer lige hårdt. Numre som "Søpavillonen" og "Frisk luft" føles mindre originale, som om bandet allerede har været omkring de samme melodiske greb tidligere i kataloget - hvor et forsøg på et nyt spor kunne have gjort albummet skarpere som helhed.

Business as usual - af høj kvalitet

"Tag min hånd, så slipper vi" er ikke det store kunstneriske gennembrud, man måske kunne have håbet på efter skiftet til eget selskab. Til gengæld er det et solidt bevis på, at Barselona ved præcis, hvad de er gode til, og leverer det med sikker hånd. For fans af bandets tidligere udgivelser er der ingen grund til bekymring - kun til at glæde sig over endnu en runde af den velkendte Barselona-formel.