Der er noget ubehageligt genkendelig ved 'Cambodian Beer Dreams'. Den danske dokumentar, der har premiere på CPH:DOX, tager os med til Cambodia, hvor alkohol og ambitioner flyder sammen i en cocktail, de fleste danskere burde kunne smage.

Øl som livsstil og overlevelsesstrategi

Filmen følger cambodjanere, for hvem øllen ikke bare er en social glidecreme, men en integreret del af hverdagens økonomi og drømme. Unge kvinder arbejder som beer promoters – ansat af internationale bryggeriselskaber til at sælge øl i barer og restauranter – og navigerer en tilværelse, hvor festkulturen er selve eksistensgrundlaget.

Det er skildret med en nærhed og en respekt, der undgår den vestlige dokumentars klassiske faldgrube: at gøre sine subjekter til eksotiske ofre. I stedet vokser en mere kompliceret historie frem om global kapitalisme, kønsroller og den måde alkoholindustrien former hele samfund.

Et dansk spejlbillede

Men det mest provokerende ved filmen er måske ikke det, den viser os fra Cambodia. Det er det, den implicit siger om os selv. Danmark har en alkoholkultur, der konsekvent retfærdiggøres som hygge, tradition og fællesskab. Vi fejrer vores ølkultur, eksporterer den og bygger nationale myter omkring den.

'Cambodian Beer Dreams' stiller det spørgsmål, vi sjældent stiller os selv: hvad er forskellen på en cambodjansk beer promoter og en dansk gymnasieelev til fredagsbar – udover privilegiet?

CPH:DOX som sandhedsserum

Dokumentaren føjer sig ind i en stærk CPH:DOX-tradition for film, der bruger det fjerne til at afsløre det nære. Den er ikke behagelig at se, og det er præcis derfor, den fortjener opmærksomhed. Instruktøren formår at lade billederne tale uden moraliserende voiceover, og resultatet er en film, der sætter sig i kroppen længe efter, rulleteksterne er slut.

Som Soundvenue beskriver, udstiller filmen et land, hvor druk og drømme er blevet uadskillelige – men den egentlige skræk ligger i, hvor velkendt det føles.