Der er noget næsten ironisk over, at Christopher – en af dansk pops mest succesfulde eksportartikler – vælger at kalde sin nye single 'Ham med guitaren'. For guitaren er stort set det eneste rå element på en track, der ellers er slebet, filtreret og finpudset til et punkt, hvor spontaniteten for længst har forladt lokalet.

En trend han ikke helt fangede

For omtrent to år siden begyndte en bølge af danske musikere at omfavne det uperfekte. Rå vokaltagninger, analog lyd og en generel villighed til at lade produktionen trække vejret. Kunstnere som Tobias Rahim, Erika de Casier og en række upcoming navne viste, at der var appetit på noget mere ærligt – både hos publikum og i branchen.

Christopher bevæger sig i den stik modsatte retning. 'Ham med guitaren' er så gennemretoucheret i sin produktion, at det næsten føles som en provokation. Hver vokal er autotunet til perfektion, hvert beat er kvantiseret til millisekunders præcision, og resultatet er en single der lyder som noget, der er designet i et laboratorie frem for skrevet i et øvelokale.

Pop der spiller sikkert

Det er ikke fordi nummeret er decideret dårligt. Christopher har stadig en evne til at skrive melodier, der sætter sig fast, og 'Ham med guitaren' har da også hooks, der fungerer rent kommercielt. Problemet er bare, at singlen føles fuldstændig risikoløs i en tid, hvor de mest interessante danske udgivelser netop tør noget.

Som Soundvenue bemærker, er produktionen så poleret, at Cillemouse kunne skrive en bog om den – en reference til influencerens kendte kamp mod digital retouchering. Og sammenligningen rammer faktisk ret præcist: ligesom et overfiltreret Instagram-billede kan 'Ham med guitaren' se flot ud på overfladen, men mangler den tekstur og karakter, der gør noget værd at vende tilbage til.

Hvad nu, Christopher?

Christopher har bevist gang på gang, at han kan fylde arenaer og dominere hitlisterne. Men spørgsmålet er, om den strategi holder i længden, når resten af den danske scene bevæger sig et helt andet sted hen. Måske ville det klæde ham at skrue ned for produktionen og op for personligheden. For lige nu lyder 'Ham med guitaren' mere som en algoritmes drøm end en musikers vision.