Mens Copenhell-fans sætter horn på og gør sig klar til fire dages hårdt metal, forbereder festivalens boss Jeppe sig på en ganske anderledes weekend. Inden den store begivenhed åbner portene, nyder han den sjældne ro, som snart er en fjern erindring.

Jeppe har stået i spidsen for Copenhell i en årrække og har set festivalen vokse fra et lille alternativt arrangement til et af Nordens største metalfestivaler. Men storhederne til trods forbliver tilgangen personlig og lavpraktisk.

"Jeg er ikke metal-boss om søndagen. Jeg sidder med min kaffe og et godt brød og prøver at huske, at der er et liv udenfor hegnet," siger han til DR med et grin.

Bag idyllen gemmer sig et kæmpe apparat: Mere end 300 frivillige, snesevis af leverandører, scener der tårner sig op, og et sikkerhedsapparat der skal holde trit med alt fra musikalske nødsituationer til vejrmæssige udfordringer på Refshaleøen.

Copenhell er over årene blevet en institution i den danske festivalsommer. Festivalen tiltrækker store internationale navne og huser et publikum, der spænder fra unge klistretatoverede newcomers til erfarne veteraner i læderjakker.

For Jeppe er det ikke kun musikken, der driver det. Det er fællesskabet. "Metal er ikke for alle, men dem der er med, de er med helt ind i sjælen. Den energi er svær at finde andre steder," siger han.