Frederik 7. var Danmarks sidste enevældige konge. Det var i hans regeringstid, at Grundloven blev til, og da han døde barnløs i 1863, sluttede han samtidig rækken af konger fra den oldenburgske slægt - hvilket banede vejen for, at Glücksburg-slægten og siden kong Frederik overtog tronen.

Hvorfor slægten ikke fortsatte, giver et hidtil fortroligt dokument fra Rigsarkivet nu et svar på.

Historiker og vært på "Kampen om historien", Asser Amdisen, har fået adgang til det 14 sider lange dokument, som hidtil har været hemmeligholdt. Det afslører, at Frederik 7. blev født med en legemsfejl kaldet hypospadi - en tilstand, som omkring 0,5 procent af alle nyfødte drengebørn fødes med. Den dækker over en misdannelse i penis, hvor urinrøret ikke munder ud i penis' glans, hvilket gør det sværere at lede sæden det ønskede sted hen.

I dokumentet står der ordret: "Genitalia vare smaae og Hans Majestæt var i ringe grad hypospadiens."

Kongens kønsorganer var altså små, og han havde en mild grad af hypospadi, hvilket førte til hans livlæges konklusion: At kongen teknisk set var ude af stand til at få børn. Både historikere og medicinske eksperter peger nu på, at tilstanden kan være årsagen til, at Frederik 7. aldrig fik børn med nogen af sine tre hustruer.

"Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet. For man kan godt sætte sig ind i, hvor utroligt smertefuldt det må have været at være ham," fortæller Asser Amdisen til Politiken.

Kongen forsøgte at skjule sandheden

Frederik 7. gjorde selv sit for, at oplysningerne aldrig skulle nå offentligheden. Af hans livstestamente fremgår det, at hofkirurgen fik direkte forbud mod at obducere ham, og at kammertjenerne ikke måtte afklæde eller vaske ham, efter at døden var indtruffet. Kongen skulle direkte ned i kisten - det var ordren.

Detaljerne om kongens tilstand stammer fra et dokument skrevet af hans livlæge, Johan Jacob Georg Lund. Ifølge Asser Amdisen var der på kongens tid ingen grund til at forklare, hverken hvorfor man blev skilt, eller hvorfor man ikke fik børn - sådan var det bare. Det forhindrede dog ikke datidens mennesker i at gætte: Kongens egen far, Christian 8., mente ifølge kilderne, at sønnen ikke kunne få børn, fordi han simpelthen var for tyk - en påstand livlægen i dokumentet selv kalder "et ret åndssvagt statement".

Asser Amdisen gik på jagt efter dokumentet, efter at forfatter Lars Oskan-Henriksen tidligere havde beskrevet kongens tilstand i bogen "Kongeligt Queer" fra 2025. I en samling dokumenter i Kongehusets private arkiv i Rigsarkivet fandt han både kongens livstestamente og dokumentet fra livlægen.

"Jeg har prøvet det før, men det er ret sjovt at have en fornemmelse af, at man får det at vide, som de helst ikke vil have, at man ser. Det er tit de ting, man holder hemmelige, der former én mest," fortæller Asser Amdisen.

Hvorfor frem med det nu?

På forsiden af livlægens dokument står der, at det til evighed skal forblive fortroligt. Det efterlader spørgsmålet, hvorfor detaljerne om en konge, der døde for over 150 år siden, overhovedet skal frem i lyset nu.

Asser Amdisen medgiver, at det var til overvejelse, om oplysningerne skulle offentliggøres, men mener bevæggrundene vejer tungere end hensynet til den afdøde konges eget ønske.

"For det første så er en konges kønsliv ikke intimt. Det er en statsaffære," siger han. "Det er derfor, at den kongefamilie, vi har, sidder der i dag. Det er, fordi at Frederik 7. ikke fik nogen børn. Så på den måde har det en politisk, historisk betydning."

Historikeren bakkes op af Rasmus Glenthøj, professor i historie ved Syddansk Universitet. Over for Politiken fortæller han, at "kongens ædlere dele er afgørende for Rigets overlevelse", og at det derfor er i orden at beskæftige sig med emnet - særligt fordi der er gået mere end 150 år.

Ifølge Asser Amdisen er der også en anden grund til, at de intime detaljer er relevante: De kan være med til at gøre op med forestillingen om, at en tilstand som hypospadi er pinlig eller pikant.

"Et eller andet sted er det lige så meget for at sige, at det her hverken er en sygdom, det er ikke afskyeligt, det er ikke pinligt. Det er en tilstand, som mennesker skal leve med, og der kan det at spejle sig i en konge måske også være vigtigt."