Det er ikke hverdagskost, at danske skuespillere organiserer blokade mod en af landets mest kendte scener. Men det er præcis, hvad der sker den 11. marts, når Dansk Skuespillerforbund retter en koordineret aktion mod Det Ny Teater i København.

Ifølge Ekstra Bladet er konflikten så optrappet, at forbundets næstforperson Jakob Fauerby – selv skuespiller og kendt fra både scenen og tv – ikke kan finde et eneste fortilfælde for en lignende aktion mod et dansk teater.

"Det er meget, meget drastisk," lyder det fra Fauerby.

En konflikt uden sidestykke

At et fagforbund varsler blokade mod en arbejdsplads er i sig selv et markant skridt. At det sker inden for teaterverdenen – en branche, der traditionelt løser sine uenigheder bag kulisserne – gør sagen ekstraordinær. Blokaden signalerer, at forhandlingsmulighederne er udtømte, og at forbundet ser sig nødsaget til at bruge det hårdeste virkemiddel i værktøjskassen.

Det Ny Teater på Gammel Kongevej er en af Københavns mest etablerede scener, kendt for store musicalopsætninger og et bredt publikum. Teatret har i årevis været en kommerciel tungvægter i dansk teater, men nu står det altså i en direkte konflikt med dem, der befolker scenen.

Fauerbys dobbeltrolle

Jakob Fauerby befinder sig i en særlig position. Som arbejdende skuespiller kender han branchen indefra, og som næstforperson i Dansk Skuespillerforbund bærer han et ansvar for kollegernes arbejdsvilkår. Den kombination giver hans udtalelser en tyngde, der rækker ud over det rent politiske.

At han selv betegner blokaden som drastisk, understreger alvorligheden. Det er ikke en beslutning, forbundet har taget let på – men tilsyneladende en, de har fundet nødvendig.

Hvad det betyder for dansk teater

Uanset udfaldet sætter konflikten fokus på arbejdsforholdene i den danske teaterbranche. Når selv et af landets mest publikumstrækkende teatre ender i åben konflikt med skuespillernes fagforening, peger det på strukturelle spændinger, der sandsynligvis rækker langt ud over det enkelte teater.

Blokaden den 11. marts bliver en dag, dansk teaterhistorie ikke har set magen til. Spørgsmålet er, om den også bliver et vendepunkt.