Eurovision Song Contest er ikke kun musik – det er i år et politisk slagsmål, og Danmarks public service-kanal DR er midt i stormen.

Kritikernes krav

14 prominente danske personligheder – herunder tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft og TV-vært Paula Larrain – har underskrevet et åbent brev mod DR's deltagelse i Eurovision.

Deres argument er klar: "Det kan ikke på nogen måde stemme overens med virkeligheden", at DR hævder sin deltagelse er upolitisk. For kritikerne er det at forblive i konkurrencen i sig selv en politisk beslutning – ikke en neutral handling.

De drager paralleller til Ruslands udelukkelse fra ESC i 2022 og argumenterer for, at Israels situation bør behandles tilsvarende.

DR's forsvar

Gustav Lützhøft, DRs seniorredaktør for kultur, afviser kritikken:

"ESC er først og fremmest en musikkonkurrence, og vores deltagelse er ikke støtte til individuelle lande eller politiske dagsordener."

DR understreger at Eurovision er et samarbejde mellem public service-broadcastere – ikke regeringer – og at fokus er kulturel forbindelse gennem musik.

Fem lande er allerede trukket sig

Fem europæiske lande – Spanien, Holland, Irland, Island og Slovenien – er allerede trukket sig i protest mod Israels deltagelse. Danmark valgte at blive.

Et uafgørbart dilemma

Debatten illustrerer den nærmest umulige position public service-medier befinder sig i: Ethvert valg – at deltage eller at trække sig – er i en vis forstand politisk. Spørgsmålet er bare hvad DRs rolle bør være.