Der var ikke den følelse eller stemning, Miaw ikke kunne indkapsle, da den dansk-hollandske duo lukkede Eos-scenen søndag nat på Roskilde Festival. Og det var i allerhøjeste grad ment som et kompliment.

Miaw har en sjælden evne til at skære popelementer i skiver og blande dem med shoegaze, glitch og hyperpopmentalitet. Intet er helligt i Miaw-maskinen. Alt kan mases ind, bearbejdes og sendes ud igen i en ny og mere interessant form. Gudskelov for det.

Liza Dries tog temperaturen på salen

Forsanger Liza Dries vekslede fuldstændigt umærkeligt mellem kompromisløs intensitet og energiske hop på scenen og formåede i samme åndedrag at vise en skrøbelig og sårbar side. Det er sjælden kost på en festival, og det satte sit tydelige præg på et publikum, der svarede igen med vild begejstring.

Moving Out blev indledt af en baggy guitar-intro fra medvokalist og guitarist Frederik Fog, før et stædigt breakbeat satte sig i kroppen, og Dries mantra-agtige vokal tog over: "I thought you would break the silence..." Det var inderligt. Det var iltert. Og et stille øjeblik kunne på et nanosekund afløses af en dundrende bas og eksplosive bevægelser fra duoens hypeman bag laptop og mixer.

Crazy Frog som uventet gæst

Debutsinglen ATT blev indledt af ingen ringere end Crazy Frog som intro. Den forhadte paddes tilstedeværelse siger alt om Miaws univers: uprætentiøst, legende og tidsmæssigt grænseløst. Bedst som man troede, der ville komme eurodance og Axel F for fuld skrue, skiftede Fog gear og lod guitaren hvine og spinne gennem et utal af effektpedaler. Det skurrede og skramlede – men det var støj med mening og måde.

Undervejs kørte glitchede videoer på skærmene og mimede de hakkende og rystende produktioner. Man er vel kronisk online.

Alsidighed som styrke

På den nye single Sad Song leverede Dries en sørgmodig vokal og en nærmest poppet melodi, mens en drum and bass-rytme hamrede afsted uden ophør. Det afsavn, sangen beskriver, er ingen stille følelse – og det lod Miaw musikken fortælle. Når Fog overtog vokaltjansen, var det en stærk demonstration af duoens alsidighed: hans stemme mørkere og mere jordbunden end Dries drømmende univers.

Miaw blæste ikke taget af Eos – det er nu engang en udendørsscene. Men da der på et tidspunkt stod "your new favorite band" på storskærmen, var der næppe mange, der følte behov for at stirre særligt længe på den efterfølgende hypnoseanimation.

De kendte allerede svaret.