82 år gammel og stadig på scenen. Niels Hausgaard har brugt et helt liv på at få danskerne til at grine, og i et nyt interview med DR i forbindelse med hans optræden i programmet "Brinkmanns Briks" folder han sin egen forståelse af humor ud som noget langt mere alvorligt, end punchlines umiddelbart lader ane.

For Hausgaard er humor ikke bare et håndværk, man øver sig i for at score en latter. Det er en overlevelsesmekanisme. Han beskriver det som en slags buffer - en beskyttelse mod at gå i stykker, når livet byder på nederlag og modgang. De mennesker, der mangler denne form for humor, mangler ifølge Hausgaard også noget af den modstandskraft, der skal til for at komme helskindet gennem et langt liv.

Episoden der ændrede alt

Bag citatet, der har givet interviewet sin overskrift, gemmer sig en helt konkret historie. Efter et show, hvor Hausgaard havde gjort grin med Jehovas Vidner, ringede en mand fra menigheden til ham. Manden fortalte, at han fortsat ville komme til Hausgaards forestillinger - men at han var blevet såret over spøgen.

Den samtale sad fast. "Det var ikke i orden. Jeg har ikke mandat til at gøre folk kede af det," siger Hausgaard i dag om episoden, der fik ham til for altid at droppe den type numre om gruppen. Det er en usædvanlig indrømmelse fra en entertainer, der i årtier har levet af at pille ved tabuer og udfordre publikum - men samtidig et udtryk for den selvransagelse, der tilsyneladende følger med alderen og et langt liv i rampelyset.

Underholder, ikke kunstner

Selvom Hausgaard i mere end fem årtier har stået på danske scener som visesanger og satiriker, insisterer han på at blive kaldt underholder frem for kunstner. Det er ikke hans opgave at afgøre, om det, han laver, er kunst - den dom overlader han til tiden. Det er en beskeden position fra en mand, der ellers har haft afgørende betydning for dansk visesang og satire siden 1970'erne.

Samme ydmyghed går igen, når talen falder på, om han med alderen har fået lyst til at prædike over for sit publikum. Svaret er nej. Ifølge Hausgaard er det ikke hans rolle at komme med formanende budskaber fra scenen. I stedet skal hans liv selv fungere som budskabet - en filosofi, der matcher den underspillede, jordnære stil, han altid har været kendt for.

Interviewet tegner et billede af en entertainer, der efter et langt liv med latter stadig tager sit publikum alvorligt nok til at spørge sig selv, hvor grænsen går - og som har fundet svaret i en enkelt sætning: humoren er hans værktøj, ikke hans våben.