Hvert år midt i sommervarmen opstår den samme følelse hos tusindvis af danskere, der ikke befinder sig på Dyrskuepladsen i Roskilde: en nagende, utilfreds fornemmelse af at gå glip af noget stort. Og skuespiller og komiker Magnus Millang kender følelsen alt for godt.

I det nyeste afsnit af DR's podcast Genstart fortæller Millang åbent om, hvordan Roskilde-FOMO ramte ham særligt hårdt i 2015, da han netop var blevet far til tre drenge. Mens vennerne sendte billeder fra festivalen, og sociale medier vrimmede med mudret glæde og festlige koncertoplevelser, stod han et helt andet sted i livet.

Forældre og festival: En svær formel

For Millang var konflikten reel. Roskilde Festival er mere end bare musik — det er en institution i dansk kulturliv, et årligt ritual der binder generationer og venskaber sammen. At mangle det i en periode, hvor man har valgt familielivet, kan føles som et identitetstab.

»Jeg sad derhjemme og vidste, at alle mine venner hyggede sig med vilde koncerter og kolde drinks,« fortæller Millang i podcasten. »Det var svært ikke at føle den dårlige samvittighed og tankerne om, hvad jeg gik glip af.«

Og Millang er langtfra alene. FOMO — Fear Of Missing Out — er et velkendt fænomen i vores tid, forstærket af sociale medier der konstant minder os om, hvad andre oplever. Roskilde Festival er måske det ultimative danske FOMO-epicenter.

Hvad går man egentlig glip af?

Roskilde Festival 2026 byder på et lineup der spænder fra goth-ikoner som The Cure til unge danske navne som Pil, der åbnede den nye Orange Scene. Festivalen er vokset til at blive en af Europas største og tiltrækker hvert år over 130.000 mennesker.

Men festivalen er også mere end musik. Det er fællesskabet, den særlige Roskilde-stemning af frihed og nysgerrighed, det at sove i telt og spise leverpostej til morgenmad. Det er oplevelsen af at se en ny verden åbne sig et sted ude på Sjælland.

FOMO er en menneskelig følelse

Magnus Millangs åbenhed om sin FOMO er befriende, fordi den minder os om, at følelsen er universel og menneskelig. Den gode nyhed er, at livet er langt og Roskilde vender tilbage hvert år. Festivalen er ikke en engangsoplevelse, men en levende tradition man altid kan vende tilbage til.

Og måske er den vigtigste indsigt den, at FOMO også kan vendes til en form for taknemmelighed: en påmindelse om, hvad vi sætter pris på og hvad der er værd at prioritere, når livet igen giver plads til det.

Så hvis du sidder derhjemme denne uge og ser billeder fra Roskilde med et sug i maven — er du i godt selskab. Magnus Millang forstår dig.