Sira Jovina spillede koncert på Store Vega i København den 9. oktober 2026, og ifølge Soundvenues anmelder Kjartan F. Stolberg var koncerten en "emotionelt gribende tour de force" — men først efter en tøvende start.

Inden Jovina selv gik på scenen, varmede hendes egen support-dj Selma, der også spiller electronics i Jovinas band, publikum op med en r'n'b-kavalkade med fokus på amerikansk r'n'b fra 90'erne.

En tung og tætpakket åbning

Koncerten startede med en tung og dyster udgave af "Store mørke verden" efterfulgt af en lige så kvasende udgave af "Alene på bunden". Ifølge anmelderen gav de indledende arrangementer ikke plads til det, der ellers gør r'n'b-genren særlig: "For noget af det smukke ved r'n'b er, hvor meget man kan lægge mellem linjerne, og det blev der ikke gjort ordentligt plads til med de her monstrøst tætpakkede arrangementer," skriver Stolberg.

To akter, kostumeskift og en vejrtrækningspause

Det tunge indtryk skyldes ifølge anmeldelsen, at koncerten var bygget op i to akter, forbundet af et outfitskift og et usædvanligt interludium, hvor en dyb stemme guidede publikum gennem vejrtrækningsøvelser. Den første, mere tungsindige akt kredsede om første halvdel af debutalbummet "Det, man vander vokser", mens anden akt — med fokus på albummets nyligt udgivne anden halvdel — var præget af langt mere lethed og lys.

Det var i den lettere anden akt, at Jovinas vokale særpræg ifølge anmeldelsen virkelig fik plads: "Stemmen er i den grad noget særligt. Den er animeret, sprælsk og uforudsigelig, og den kan give enhver sanglinje nogle spændende emotionelle undertoner," skriver Stolberg. Han fremhæver blandt andet "Sig du hader mig", hvor hvert knæk i stemmen understregede sangens ubehag, samt "Troede vi var venner", hvor en svirrende, let hiphoppet vokalrytmik illustrerede tekstens udmattende tankestrøm. På "Evig regn" lod Jovina sangen slutte over blot et klaver og fornemt arrangerede korvokaler. Anmelderen roser også hendes sceneshow, hvor hun bevægede sig med en næsten jazzballet-agtig lethed i koncertens anden halvdel.

Oilly Wallace den bedste gæst

Koncerten bød også på gæsteoptrædener af Mas og Milo, som dog ifølge anmeldelsen aldrig tog noget fra Jovinas rolle som det mest interessante på scenen. Den klart bedste gæsteoptræden kom i stedet fra saxofonisten Oilly Wallace, der spillede med på de neosoulede numre "Solrig altan" og "Tror ik jeg siger tak nok".

Koncerten blev rundet af med Oliva Deans "It's So Easy (To Fall In Love)" over højtalerne — et valg, der ifølge anmelderen igen placerede Sira Jovina i dialog med den internationale r'n'b-scene. Konklusionen fra Soundvenue: Det tog et par numre, før Jovinas vokal fik optimal plads til at udfolde sig, men derefter blev koncerten en stemme af international kaliber værdig.