En halv time. Så lang tid stod publikum foran Eos-scenen og sang, dansede og skreg — inden Smøgmænd overhovedet satte foden på planken. Det siger alt om, hvad den maskerede rapduo er blevet for en hel generation af unge danskere.

Ifølge Soundvenues anmeldelse var stemningen allerede under lydprøven så intens, at jubelen brød ud spontant. Et sted i mængden lød spørgsmålet: »Smøgmænd?! Hvad fuck er det for noget?« — men ingen behøvede at svare. Publikum vidste det. Eller rettere: De mærkede det.

Præster for en nihilistisk religion

Bag enorme dyremasker og klædt i sort og hvid lignede de to medlemmer ifølge Soundvenue »præster for en på samme tid rablende og nihilistisk religion«. Og alligevel var alle klar til at bekende sig.

Smøgmænd åbnede med Skyttegravsfod, mens hypnotiske sort-hvide animationer flimrede på skærmene bag dem. Den bløde Lidt godt og den mørkere Misha byggede langsomt op til koncertens første store forløsning: V Formation, hvor Eos-scenens talrige publikum skreg teksten om »en meteor i mit øre« i kor, mens månelandingen og andre verdenshistoriske billeder flashede i baggrunden.

Feberdrømme der rammer præcist

Smøgmænds absurde univers er spækket med billeder, der lyder som noget hevet op af en feberdrøm. »Nattergalemanden hamstrer i mit efterladte hjem« og »fik to lammeskind foræret af en zar fra det gamle Korinth« er blot to eksempler på tekstlinjer, der umiddelbart lyder som vrøvl — men som ifølge anmeldelsen »pludselig føltes mere sande end enhver politisk parole«.

Der er noget ved Smøgmænds nonsens, der resonerer dybt hos en generation, der beskrives som desperat, overstimuleret og magtesløs. De byder ikke på løsninger. De byder på fællesskab i forvirringen.

Røg, ild og rituelle bevægelser

Koncerten toppede, når duoen lænede sig fuldt ind i deres mytologiske univers. Røg, ild, orgeltoner, sommerfugle i forvandling og rituelle bevægelser forvandlede scenen til en blanding af dommedagsprædiken og teaterforestilling. Klimakset kom under Prins Igor, hvor de to stod ryg mod ryg og nærmest skiftede sangen, inden de lagde hånd mod hånd og udløste aftenens største moshpit.

Afslutningen kom med skrig, dans og — karakteristisk nok — en selvironisk reklame for deres kommende efterårskoncerter, herunder Store Vega.

Smøgmænd fik Eos-scenens publikum til at ligne en sekt. Men som Soundvenue konkluderer: Det var en sekt med humor, fællesskab og overraskende præcise billeder på en verden, der føles mere og mere uforståelig. Og det er præcis derfor, folk stod klar en halv time i forvejen.