Der er noget modigt i at vende tilbage til kunsten med fuld kraft, når livet har ændret sig fundamentalt. For Robyn bliver det nye album netop det – en intens genopfindelse af selvet efter at være blevet mor. Ifølge Soundvenue repræsenterer værket ikke et brud med moderrollen, men snarere en erobring af det kunstneriske rum, som skal være lige så legalt og vigtalt som enhver anden del af tilværelsen.

Moderskap og kunstnerisk frihed

Albummet slår hovedet på sømmet ved at forene det intime og det provokerende, det private og det offentlige. Her handler det ikke om at choose mellem at være mor og kunstner – det handler om at være både, fuldt og helt. Robyns råhed og seksuelle selvbevidsthed på pladen bliver således ikke et brud med moderrollen, men en parallel eksistens. Det er en påmindelse om, at kunstneres kroppe og begær ikke skal nedtones eller skjules i mødet med forældreskabet.

En næcessary modkultur

I en kulturel kontekst, hvor mødrene ofte forventes at træde tilbage fra deres mest passionerede udtryk, bliver Robyns album nærmest et kulturelt statement. Det repræsenterer en slags modkultur mod det domesticerede ideal, hvor kvinder efter graviditet skal blive mere stilfærdige, mere tilbageholdende. Hendes kinky, sensuelt direkte musik er således ikke bare personlig kunstnerisk terapi – det er også et politisk skridt, en påstand om at kunst og begær er lige så legitime som alt muligt andet.