Der er kommet en ny genstand på listen over ting, man ikke må bringe med ind i teatersalen. Ved siden af kameraer, madvarer og støjende emballage står nu også Metas smartbriller — bedre kendt som metabriller — der ligner almindelige brillestel, men gemmer på et indbygget kamera og en mikrofon. Flere danske kulturhuse har nemlig indført forbud mod dem, og udviklingen ser ud til at brede sig som en steppebrand gennem branchen.

Først ude var spillestedet Radar i Aarhus, hvor ledelsen valgte at stemple ind med et klart nej til brillerne allerede inden de øvrige huse fulgte trop. Kort efter meldte koncertstedet Fermaten i Herning sig under samme fane, og nu har også Betty Nansen Teatret på Frederiksberg indført reglen for sine forestillinger.

Frygten for den uopfordrede optagelse

Baggrunden er enkel, men principiel. Metabrillerne kan optage video og lyd diskret, uden at hverken skuespillere eller sidemand i parkettet nødvendigvis opdager det. På spillesteder og teatre, hvor stemningen i salen ofte bygger på, at publikum tør reagere frit — grine højt, græde, hviske en kommentar til sidemanden — opleves risikoen for at blive filmet som en trussel mod selve oplevelsen.

Det er den præcise bekymring, som teaterdirektør Niels Erling fra Betty Nansen Teatret har peget på. Ifølge ham handler forbuddet om at bevare teatersalen som et rum, hvor publikum kan dele en oplevelse "uden at bekymre sig om, at det bliver optaget." Når en forestilling kan gå i alle mulige følelsesmæssige retninger, skal tilskuerne ifølge teatret kunne slippe sig løs uden frygt for at ende ufrivilligt på en andens video.

Brillerne har allerede fået tilnavnet "krænkerbrillen" i offentligheden, efter flere sager om, at de er blevet brugt til at optage andre mennesker i det skjulte — på gaden, i omklædningsrum og andre steder, hvor man med rette kan forvente privatliv. Den sag følger nu brillerne ind i kulturlivet, hvor tillid mellem scene og sal traditionelt har været en hjørnesten.

Sådan håndhæves forbuddet

I praksis bliver det op til personalet at holde øje. Gæster med metabriller bliver bedt om at tage dem af eller lade dem blive i garderoben, før de går ind i salen, og husene har suppleret med skiltning, der gør reglen tydelig allerede i foyeren. Der appelleres samtidig til publikums egen dømmekraft — de fleste opdager formentlig selv det underlige i at sidde med et kamera på næsen midt i en forestilling, når det bliver sat i ord.

Der er dog en vigtig undtagelse. Personer med synshandicap, der er afhængige af brillernes teknologiske funktioner som en del af deres hverdag, er friholdt fra forbuddet. Reglen er altså ikke tænkt som en generel teknologiforskrækkelse, men målrettet den specifikke optagefunktion, der adskiller metabrillerne fra almindelige styrkebriller.

Et varsel om flere forbud

Sagen rejser et spørgsmål, som formentlig kommer til at følge kulturbranchen i de kommende år: Hvordan beskytter man et fælles, analogt rum i takt med, at bærbar teknologi bliver mindre synlig og lettere at overse? Smartbriller er kun begyndelsen — flere producenter arbejder på lignende produkter, og skellet mellem "almindeligt tilbehør" og "optageudstyr" bliver sværere at få øje på i takt med, at teknologien krymper.

Indtil videre er svaret fra dele af den danske scenekunst klart: Salen er et sted, hvor publikum skal kunne være til stede uden at blive til data. Om flere teatre og spillesteder følger Betty Nansen, Radar og Fermatens eksempel, må tiden vise — men med "krænkerbrillens" ry i frisk erindring er der næppe mangel på gode argumenter for at gøre det.

---

Kilde: DR Nyheder, "Ny branche stempler ind med forbud mod metabrillen", https://www.dr.dk/nyheder/kultur/ny-branche-stempler-ind-med-forbud-mod-metabrillen