Tobias Rahim er ikke typen, der sparer på krudtet. Hans optræden på Orange Scene under Roskilde Festival 2026 var fra begyndelsen en eksplosion af energi, scene-tilstedeværelse og ambitiøs produktion. Men ifølge Soundvenue detonerede han sit mest eksplosive festfyrværkeri netop for tidligt — og det efterlod showet med et dramaturgisk problem i anden halvleg.

Det er en klassisk faldgrube for store scenekunstnere: at bruge for meget af det bedste materiale i starten og derved skabe en nedadgående kurve, der er svær at vende. Publikum er med fra sekund ét, men spørgsmålet er altid: hvad holder man tilbage? Hvad gemmer man til finalen?

Tobias Rahim er en af de mest karismatiske danske kunstnere på den store scene. Hans evne til at fylde rummet og skabe kontakt til tusindvis af festivaldeltagere er sjælden og ægte. Det gør det endnu mere interessant at analysere, hvad der sker, når han — tilsyneladende — not moderer sin egen intensitet.

Orange Scene er et monster at styre. Mange dygtige kunstnere har ladet sig overvælde af den. Andre har fundet ud af, at man ikke bekæmper størrelsen — man bruger den. Tobias Rahim forsøgte det sidste, og langt hen ad vejen lykkedes det. Showet var aldrig kedeligt. Men det var mere jævnt end forventet.

Hvad siger det om hans fremtid som storscene-kunstner? At han allerede befinder sig i top-divisionen — og at han med den rette dramaturgi kan levere noget historisk. Potentialet er der. Det er kun tilrettelæggelsen, der mangler at falde perfekt på plads.