Det danske kongehus har generelt haft en mere stabil opbakning end mange andre europæiske kongehuse. Men helt uden kriser har det ikke været. I anledning af det nye DR-program "Kongehuse i krise" gennemgår DR's kongehusredaktør Karen Lerbech tre episoder, hvor det danske kongehus kom i modvind.

Påskekrisen i 1920

Den første og mest dramatiske krise fandt sted 29. marts 1920, da Christian 10. – kong Frederiks oldefar – fyrede sin statsminister og i stedet indsatte sin egen advokat som ny regeringschef uden at have et flertal i Folketinget bag sig. Socialdemokratiet og Radikale Venstre opfattede det som et grundlovsbrud, og der opstod store demonstrationer på Amalienborg Slotsplads, hvor folk råbte "Christian væk! Republik!" Avisen Socialdemokraten kørte dengang med overskriften "Kongen begår statskup".

Krisen kom kort tid efter, at både Rusland, Tyskland og Østrig-Ungarn havde afskaffet deres monarkier, hvilket gjorde situationen særligt spændt. Den blev løst med hjælp fra socialdemokraten Thorvald Stauning, hvorefter en ny regering blev indsat, og Christian 10. forblev konge.

1970'erne: Dødt løb mellem monarki og republik

Da Margrethe blev dronning i 1972, var opbakningen til monarkiet langt lavere end den, hun selv overgav til Frederik ved tronskiftet i 2024. En Gallup-måling fra 1972 viste, at 42 procent støttede monarkiet, 40 procent ville have republik, og 18 procent svarede "ved ikke" – et nærmest dødt løb. Tidsånden i 1970'erne stillede generelt spørgsmålstegn ved autoriteter.

I løbet af sine 52 år på tronen vendte Margrethe opbakningen markant. Da hun abdicerede i 2024, bakkede syv ud af ti danskere op om monarkiet.

2022: Herlufsholm og titelstriden

I maj 2022 afdækkede en dokumentar fra TV 2 mobning, vold og krænkelser på kostskolen Herlufsholm. Det blev en udfordring for det daværende kronprinspar Frederik og Mary, hvis søn, dengang prins Christian, gik på skolen, og hvis datter, prinsesse Isabella, skulle starte der samme år. Parret blev kritiseret for ikke straks at trække børnene ud af skolen, og under et officielt besøg i Holland samme sommer blev de næsten kun spurgt om Herlufsholm-sagen. Børnene blev siden trukket ud af skolen.

Samme år besluttede dronning Margrethe at fratage prins Joachims børn deres prinse- og prinsessetitler og give dem greve- og komtessetitler i stedet. Beslutningen blev dårligt modtaget, og prins Joachim reagerede følelsesladet på åben gade i Paris. Margrethe adresserede efterfølgende familiestriden i sin nytårstale: "Jeg omfatter hele min familie med stor kærlighed til alle tider. Vanskeligheder og uenighed kan opstå i enhver familie, også i min. Det har hele landet været vidne til. At forholdet til prins Joachim og prinsesse Marie er løbet ind i vanskeligheder, gør mig ondt."

Ifølge DR blev opbakningen til det danske kongehus ikke synligt påvirket af de to 2022-kriser – i modsætning til flere af nabolandenes kongehuse, som gennemgås i den nye DR-serie "Kongehuse i krise", der kan ses på DRTV.