De fleste danskere kender ordene fra gudstjenesten: Jeg tror på Gud Fader, den almægtige, himmelens og jordens skaber... Men hvad betyder trosbekendelsen egentlig — og hvad siger den bemærkelsesværdigt lidt om?

Et politisk dokument fra oldkirken

Den version af trosbekendelsen, som danskerne reciterer i dag, stammer tilbage fra omkring år 200-300 e.Kr. Ifølge en af de præster, DR har talt med, er teksten ikke primært et bibelsk dokument — det er et politisk et: den opstod fra kirkemøder som en samlet troserklæring, der skulle forhindre kirken i at splitte sig i konkurrerende sekter.

Det forklarer, hvorfor trosbekendelsen er formuleret som den er — præcis og dogmatisk, snarere end fortællende og levende.

Hvad siger den ikke?

Noget af det mest bemærkelsesværdige ved trosbekendelsen er, hvad den udelader. Præst Louise Britze påpeger, at teksten springer direkte fra Jesu fødsel til hans korsfæstelse — der er simpelthen ikke et ord om hans liv, hans undervisning eller hans gerninger.

Det er ikke en tilfældighed. I oldkirken var der stærke kræfter, der benægtede Jesu menneskelige natur — at han faktisk var et menneske af kød og blod. Trosbekendelsens fokus på fødsel og død var et direkte modsvar til denne opfattelse.

De helliges samfund og den hellige katolske kirke

To af de mest gådefulde formuleringer er "de helliges samfund" og "den hellige, almindelige kirke." Men "de helliges samfund" handler ikke om en eksklusiv klub — præsterne foreslår bredere fortolkninger: alle døbte, eller endda alle mennesker skabt i Guds billede.

Og "den hellige, almindelige kirke"? Ordet "almindelig" er en oversættelse af det græske katholikos, der betyder universel eller altomfattende. Det handler om fællesskabet — ikke bygningen.

Djævelen som psykologisk symbol

I den udvidede version af trosbekendelsen optræder djævelen. Her peger præsterne på en psykologisk forståelse: djævelen som et symbol på det onde i verden og i os selv — ikke nødvendigvis som en bogstavelig skikkelse.

Trosbekendelsen er altså ikke bare en gammel remse — den er et levende teologisk dokument, der afspejler kirkens kamp med de store spørgsmål om tro, menneskelighed og fællesskab. Det er ord, der er værd at forstå, ikke bare recitere.