Baltimore-hardcore-bandet Turnstile har gjort noget, der ville have virket utænkeligt for få år siden: inviteret Elton John, Slayyyter og den franske producer Oklou med ind i deres univers. Resultatet er remix-albummet "Never Enough: Versions" – en fortolkning af sidste års anmelderroste "Never Enough", hvor bandets oprindelige sange bliver kastet gennem alt fra house og hyperpop til R'n'B og elektronisk barok.

Det er et dristigt træk for et band, der stadig officielt kategoriseres som hardcore-punk. Men Turnstile har i flere år bevæget sig væk fra genrens snævre rammer, og "Never Enough: Versions" er det klareste bevis endnu på, at bandet betragter genregrænser som noget, der findes for at blive brudt ned – ikke respekteret.

Gæstelisten er usædvanlig bred selv efter Turnstiles egne standarder. Ud over Elton John og Slayyyter tæller den blandt andre Oklou, Faye Webster, Julien Baker og Baltimore Club-legenden Rod Lee, mens navne som A.G. Cook, Panda Bear, Porches og Dying Fetus også har lagt fingeraftryk på albummet. Det er en gæsteliste, der spænder fra britisk popadel til underground-elektronika, og som i sig selv fortæller historien om, hvor bredt Turnstiles publikum – og ambition – er blevet.

Blandt de fem samarbejder, der skiller sig mest ud, er "Birds: Slayyyter Version", hvor den amerikanske hyperpop-stjerne forvandler originalen til en elektronisk-punk-hybrid, der lyder mere som en dansegulvsprovokation end en remix. Lige så overraskende er de to versioner af "Look Out For Me" – én med Four Tet, der giver sangen et house-fundament, og én med Kettama, der trækker den endnu længere ud på dansegulvet med et decideret sledgehammer-house-drive.

"Ceiling: Hayley Williams Version" folder sangen ind i en blødere, R'n'B-farvet loungestemning, mens Oklous fortolkning af "Light Design" er albummets mest eksperimenterende øjeblik: en elektronisk, næsten barok popkomposition, der ligger milevidt fra Turnstiles moshpit-rødder.

Netop den kontrast er pointen. Hvor et remix-album ofte bruges som et B-sider-projekt for de mest hardcore fans, fungerer "Never Enough: Versions" nærmere som et argument for, at Turnstile hører hjemme i selskab med popstjerner og elektronisk avantgarde lige så meget som med hardcore-scenen, de kom fra. Som en anmelder har formuleret det: den nuværende elektroniske musikscene ligger faktisk ikke langt fra hård rock og punkmusik.

Det er en pointe, der giver god mening, når man hører albummet i sin helhed. Turnstile har længe insisteret på, at energi og intensitet ikke er bundet til én genre – og med et remix-album, der spænder fra Elton John til Baltimore Club, får de demonstreret det på den mest håndgribelige måde til dato. Spørgsmålet er nu, om andre hardcore-bands tør følge trop.