Venedig Biennalen - verdens storrste og maske vigtigste kunstbegivenhed - begynder den 9. maj 2026. Og den er startet i et aekteord.

Juryen har valgt at traekke sig i protest. Begrundelsen: De vil ikke vaere med til at bedomme kunstnere fra lande, hvis ledere er anklaget for krigsforbrydelser. Det gaaelder konkret Rusland og Israel.

En juridisk og politisk laase

Den Internationale Straffedomstol (ICC) har udstedt arrestordrer paa baade Ruslands prasident Vladimir Putin (krigsforbrydelser i Ukraine) og Israels praminister Benjamin Netanyahu (krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Gaza).

Juryen argumenterer, at de ikke kan bedomme repraesentanter fra disse lande, saa laenge disse forbrydelsesanklager er aktive. En kort udtalelse fra juryen siger, at de ikke vil overveje lande, hvis ledere er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden.

En absurd situation

Tobias Dias, postdoc ved Aarhus Universitets kunsthistoriske afdeling, beskriver situationen lakonisk:

Man har naermest en form for hoevdloees biennale, hvilket i sig selv er ret absurd. Og nu ruller bolden.

Til at hobe paa det hele er den planlagte pris-ceremonien ved aabningen nu aflyst. I stedet er det de besoegende selv, der stemmer paa favoritpavillonerne. En prisuddeling finder sted i november.

En historisk samling med nye praemisser

Biennalen, der afholdes hvert andet aar siden 1895, plejede at vaere et rent kunstnerisk rum. Nu er det blevet til en politisk slagmark. For kunstverden rejser det det ubehagelige spoergsmaal: Kan kunst vaere fri for politik? Eller er den altid en del af den stoerre verden?