Det er en sag, der rammer i hjertet af debatten om skuespilleres rettigheder og kunstnerisk kontrol: Filmlegenden Wim Wenders har valgt at trække en film tilbage fra distribution, efter at skuespillerinden Nastassja Kinski krævede, at en intim scene blev fjernet.

Kinski fik sin vilje. Men prisen var, at hele filmen nu er utilgængelig for publikum.

50 år gammel sag med aktuel relevans

At optagelserne fandt sted for 50 år siden gør sagen endnu mere bemærkelsesværdig. Det rejser spørgsmålet om, om samtykke er tidsbegrænset, og om en skuespiller, der accepterede at medvirke i en scene i sin ungdom, for evigt er bundet af den beslutning.

Mange juridiske eksperter mener, at svaret er nej. Retten til eget billede og retten til at trække samtykke tilbage er principper, der er vokset i styrke i takt med den samfundsmæssige bevidsthed om samtykkekultur.

Wenders' dilemma

For Wim Wenders, der er en af verdens mest respekterede instruktører, var valget ikke let. At trække en film fra sin filmografi er en alvorlig beslutning for en kunstner, der har brugt livet på at skabe billeder.

Men hans valg sender også et signal: Han har valgt at respektere skuespillerens autonomi frem for at fastholde sin egen kunstneriske vision. Det er en gestus, der fortjener anerkendelse i en branche, der historisk har stillet instruktørens vilje over alt andet.

Hvad siger det om filmbranchen?

Sagen peger på en branche i forandring. Ældre film med problematiske scener gennemgår i disse år en form for kulturel revision. Spørgsmålet er, hvem der har autoriteten til at afgøre, hvad der må vises og hvad der skal gemmes væk. Nastassja Kinski har i dette tilfælde fået lov til selv at svare.