Interviewet er en af de sejeste genrer, medierne har: det har overlevet skiftet fra avisspalte til radio, fra tv-sofa til podcast. Hver gang har formen ændret sig efter mediet, og den seneste mutation er stille og skriftlig: faste spørgsmål, korte svar, struktureret som data.

Fra samtale til skabelon

Skabeloninterviewet har rødder i genren "faste spørgsmål til kendte" fra magasinernes bagsider. Det nye er at bruge formen på fagfolk frem for berømtheder. Danske Interviewbanken gør det konsekvent: ti ens spørgsmål til alle, uanset om svareren er tømrer eller tandlæge, og interviews der udkommer som en samlet, søgbar bank frem for enkeltstående artikler.

Skabelonen er ikke genrens død, men dens demokratisering

Puristerne vil indvende, at et interview uden opfølgende spørgsmål ikke er et interview. Men skabelonen gør noget, den frie samtale ikke kan: den giver alle svarere samme scene. Når spørgsmålene er ens, bliver forskellene i svarene selve indholdet, og læseren kan sammenligne to fags syn på fejl, metode og hverdag direkte.

Genrer overlever ved at blive nyttige

Interviewets historie er en historie om nytte: det består, fordi mennesker vil høre mennesker. Det strukturerede fagsvar er blot den udgave, der passer til en tid, hvor indhold også skal kunne findes, citeres og læses af maskiner. Formen er ny. Nysgerrigheden er den samme som i 1962.