Radio24syv er blevet et minde omgærdet af næsten hellig glorie. Kanalen, som blev lukket i 2018, har siden sin død udviklet sig til en slags kulturel legende – et symbol på kvalitetsjournalistik og kunstneriske ambitioner i dansk radiomedium. Men en ny roman sætter spørgsmålstegn ved denne mytehistorie og fremlægger et mere komplekst portræt af arbejdslivet bag mikrofonerne.

Værket, som ifølge Soundvenue bærer titlen »Døgnet«, tager sit udgangspunkt i radiohusets dagligdag og beskæftiger sig med sex, stoffer og taleradio – altså med mennesker og deres svaghed snarere end med den idealiserede kulturinstitution, som efterfølgende har været genstand for nostalgi og sentimental tilbageskuelse.

En dekonstruktion af myter

Der er noget væsentligt på spil, når litteraturen begynder at gribe tilbage til nyere kulturhistorie og dekonstruerer de narrativer, som tiden har vævet omkring kendte institutioner. Radio24syv blev på kort tid både symbol på radiotradition og kunstnerisk frihed – værdier der efterfølgende er blevet svært relevant i debatten om mediernes rolle.

Ved at præsentere den enkelte medarbejder, dennes konflikter og menneskelighed, problematiseres det helstøbte billede. Romanen antyder dermed, at institutionen var mindre rentvandet end efterminderne foreslår, og at det kunstneriske arbejde foregår under mere jordiske og komplicerede forhold end det større historieskrivningen ofte tillader.

Kulturelle efterdønninger

Lukningen af Radio24syv blev modtaget som et kulturelt nederlag, en bekræftelse på at alvorlig radiokunst ikke kunne konkurrere i markedet. Men en roman som »Døgnet« komplicerer denne tolkning ved at vise, at også inden for institutionens mure var der så meget mere end idealet – der var motorkammer og menneskelighed, fejl og kompromiser.

Litteraturen giver således stemme til noget, som historiebøgerne endnu ikke har helt forholdt sig til: hvad det kostede at arbejde på radioen, og at den institution, som eftertiden hylder, muligvis var mindre moralsk uplettet end vi ønsker at huske den.