Elliott Crosset Hove, der i DR's nye landbrugs- og generationsdrama "Høst" spiller ældstesønnen Erik, har til Soundvenue fortalt om sine seks yndlingsfilm.

Den 38-årige skuespiller er Bodil-vinder for "I blodet" (Rasmus Heisterberg) og for hovedrollen i "Vanskabte land" (Hlynur Pálmason), som han senere også samarbejdede med på "En maler". Han har desuden medvirket i "Klaphat", "Før frosten", "Broen", "Journal 64", "Kastanjemanden" og "Den store stilhed".

Dogville beskriver Elliott som den mest rystende filmoplevelse. Han så den som teenager og blev dybt påvirket af samtalen mellem Grace (Nicole Kidman) og hendes gangsterfar (James Caan), hvor faren fortæller Grace, at hun er arrogant, fordi "hun tillader andre at gøre ting mod hende, som hun aldrig selv ville gøre mod andre." Elliott erkender selv at have identificeret sig med Grace og i den forbindelse set sin egen arrogance.

Den sydkoreanske film Oasis (2002, Lee Chang-dong) kalder han undervurderet - "en smuk kærlighedshistorie" mellem en nyudsluppet mand og en kvinde med cerebral parese, som han beskriver som hård, hjerteskærende og provokerende. Uden at afsløre for meget fremhæver han en scene som "det smukkeste stykke magisk realisme, jeg har set".

Hans mest mindeværdige biografoplevelse er Klovn The Movie, som han så på Park Bio på Østerbro med venner: "Vi var helt færdige af grin," især mod slutningen, og bagefter stod gruppen udenfor med store smil og grinte igen over det netop sete.

Som dansk filmanbefaling til udlændinge peger han på Kunsten at græde i kor, en "smuk film" om en dreng, der idoliserer sin brutale far og forsøger at hjælpe familien. Han kalder den "rørende, brutal, smuk" med "masser af humor" og roser hovedrolleindehaveren Jannik Lorentsen som "fantastisk og rørende".

Som comfort watch vælger han Nothing to Lose med Tim Robbins og Martin Lawrence, som han har set mange gange med sin bror i barndommen - en film om "et umage venskab" mellem to mænd i krise, der tilfældigt møder hinanden og planlægger et kup. Han kalder den "god og sjov" og mener, den "har hjertet på rette sted".

Som den bedste film nogensinde udpeger han Robert Redfords instruktørdebut Ordinary People, om den unge Conrad, hvis bror er død i en sejlulykke, og som bliver udskrevet fra psykiatrisk afdeling efter et selvmordsforsøg og må vende hjem til sine forældre. Elliott roser især skuespillerpræstationerne og kalder filmen "hård og smuk".