Med afsæt i at Tom Cruise og Alejandro G. Iñárritus film "Digger" flirter med titlen som et af filmhistoriens største flops, peger Soundvenue på fem film, der oprindeligt fik hård medfart af anmeldere og publikum, men i dag anses som mesterværker.

"The Shining" (1980)
Stanley Kubricks gyserklassiker med Jack Nicholson fik dårlige anmeldelser og to Razzie-nomineringer. Variety skrev, at Kubrick havde "smadret alt det uhyggelige" i Stephen Kings roman med en "jumpy" Nicholson, mens Washington Posts kritiker Gary Arnold kaldte filmen den mest "spektakulært ineffektive" gyserfilm, han kunne mindes. Chicago Tribunes Gene Siskel kaldte den en "knusende skuffelse", og New York Times' Janet Maslin mente filmen var uden "rim og rytme". Det var den første Kubrick-film siden 1955 uden en eneste Oscar- eller Golden Globe-nominering. Mod et budget på 19 millioner dollars tjente filmen dog cirka 44 millioner dollars i USA. Årtier senere vendte kritikken: I 2004 kårede matematikere fra King's College "The Shining" som "den perfekte gyserfilm" via en matematisk formel, og Roger Ebert opgraderede i 2006 sin oprindelige to-stjernede anmeldelse til fire stjerner. Martin Scorsese placerede den i 2013 som nummer syv på sin liste over favoritgysere, og i 2022 landede den som nummer 88 på Sight & Sounds liste over filmhistoriens 100 bedste film. Kubricks "2001: A Space Odyssey" mødte samme skæbne i 1968, da The New Yorkers Pauline Kael kaldte den "monumentalt fantasiløs".

"Fight Club" (1999)
David Finchers samfundsdystopi med Brad Pitt, Edward Norton og Helena Bonham Carter fik hård kritik ved premieren. Roger Ebert forudså, at filmen ville inspirere flere reelle slagsmål end filosofiske diskussioner, The Guardians Peter Bradshaw mente den glorificerede den macho-kultur, den foregav at kritisere, og Associated Press' Bob Thomas kaldte den "den grimmeste, mest inhumane film siden Natural Born Killers". Ved premieren på filmfestivalen i Venedig blev der pibet og vandret ud, blandt andet af festivalens præsident Alberto Barbera. Mod et budget på cirka 65 millioner dollars tjente filmen 38 millioner i USA og 102 millioner i alt – en skuffelse set i forhold til marketingsudgifterne. Filmen fik nyt liv på vhs og dvd, og fik et nyt perspektiv i årene efter 11. september. Den efterfølgende kritik af filmen for at glorificere incel-vold gav senere ekko omkring "Joker" (2019), der til gengæld blev en kæmpesucces i Venedig.

"Rope" (1948)
Alfred Hitchcocks thriller med James Stewart er filmet som et one-take på en tid, hvor filmruller kun kunne optage ti minutter ad gangen. Plottet handler om to overklasseunge, der kvæler en klassekammerat for sjov og gemmer liget under buffeten under et middagsselskab. Filmen blev kritiseret for sit "manglende motiv" og den grafiske kvælningsscene, men det var i højere grad det homoseksuelle forhold mellem hovedpersonerne, der fik flere amerikanske storbyer – heriblandt Chicago, Seattle, Atlanta og Memphis – til at forbyde visninger. Skuespillerne John Dall og Farley Granger var begge homoseksuelle i virkeligheden. I det 21. århundrede har "Rope" fået en revival, blandt andet fordi Oscar-vindende one-take-film som "Birdman" og "1917" står i direkte gæld til dens tekniske greb.

"Blade Runner" (1982)
Ridley Scotts science fiction-klassiker fik en knusende, fire sider lang anmeldelse af Pauline Kael i The New Yorker – så hård, at Scott efter sigende aldrig har læst en filmanmeldelse siden. Kael kaldte filmen "creepy", og Los Angeles Times' Sheila Benson omdøbte den til "Blade Crawler". Mod et budget på 30 millioner dollars tjente filmen kun 26 millioner i USA. Studiet tvang Scott til at tilføje en voiceover (indtalt af en utilfreds Harrison Ford), fordi testpublikum ikke forstod plottet. Først med en Director's Cut i 1992 og The Final Cut i 2007 – i anledning af 25-års-jubilæet – vendte kritikken, og Ebert gav da filmen topkarakter. Christopher Nolan udtalte i 2022, at originalversionen fra 1982 altid har været hans favorit.

"The Night of the Hunter" (1955)
Skuespiller Charles Laughtons eneste film som instruktør, med Robert Mitchum som en seriemorder forklædt som præst, er i dag anerkendt som et af filmhistoriens vigtigste gysermesterværker og nummer 25 på Sight & Sounds liste fra 2022. Ved premieren i 1955 var tonen en anden: engelske The Daily Mirror kaldte den "en afskyelig film", og New York Times fandt den "underlig". Mod et budget på 795.000 dollars tjente filmen kun 6.030 dollars i billetindtægter – en så stor fiasko, at Laughton aldrig instruerede igen. Filmen har siden inspireret instruktører som Coen-brødrene, Martin Scorsese og Guillermo del Toro.

Kilde: Lise Ulrich, Soundvenue