Hella Joof er aktuel med sin tiende spillefilm, "Nøjsomheden" – en filmatisering af Stine Askovs roman, der havde premiere i weekenden. Og selvom titlen lyder som en historisk kostumefilm, handler den om noget dybt nutidigt: hvor svært det stadig er at bevæge sig mellem Danmarks usynlige klasser.

Filmen følger Mona (Andrea Heick Gadeberg), der er vokset op i det almennyttige boligbyggeri Nøjsomheden i Helsingør, og Nikolaj (Clint Ruben) fra den velhavende side af Kongevejen. Kærligheden mellem dem bliver et prisme, hvorigennem Joof undersøger de koder, danskere sjældent taler højt om, men som alligevel styrer, hvem der føler sig hjemme hvor.

"I Danmark er det mere skjult. Der kan man falde igennem på en måde," siger Hella Joof i et interview med DR om filmens grundpræmis. Ifølge instruktøren er det danske klassesamfund langt mere camoufleret end for eksempel det engelske – hvilket gør det sværere at navigere, fordi man ikke ved, hvilke regler man bryder, før man allerede har gjort det.

Det illustreres i filmen ved en scene til en sommerfest hos Nikolajs familie, hvor Mona møder op i makeup, tætsiddende kjole og høje hæle – fuldt overbevist om, at hun er velklædt til lejligheden. "Man har bare taget sit pæneste tøj på, og man er superflot, og så er der nogen, der synes, at man er lidt pinligt overdressed," forklarer Joof. Det er præcis den slags stille ydmygelse, der ifølge instruktøren definerer den danske klasseoplevelse: ingen råber det højt, men alle mærker det.

Joof fortæller også, at hun blev grebet af Askovs roman, fordi hun kunne mærke personerne så tydeligt fra første side. "Jeg kunne mærke karaktererne meget tydeligt. Jeg heppede på dem, og jeg havde lyst til at være sammen med dem," siger hun – og tilføjer med et glimt i øjet, at hovedpersonen Mona bestemt ikke er nogen kræsen læser, "og det kan jeg meget godt lide".

Med et cast, der tæller Iben Hjejle, Ulrich Thomsen og Maria Rossing side om side med de to unge hovedrolleindehavere, leverer Joof endnu en folkekomedie, der – som flere anmeldere allerede har bemærket – formår at balancere det lette og det alvorlige. Det er et greb, hun har perfektioneret gennem et helt karriereforløb: at pakke sociale observationer ind i varme, genkendelige historier, uden at det bliver moraliserende.

Det, der gør "Nøjsomheden" interessant lige nu, er timingen. Debatten om klasse og ulighed i Danmark er sjældent stille, men den handler oftest om tal – indkomst, uddannelsesniveau, postnumre. Joofs film insisterer i stedet på at vise klasse som noget kropsligt og socialt: en kjole, der sidder forkert, et blik, der varer et sekund for længe. Det er ikke ny jord for dansk film, men Joof gør det med den varme og det komiske overskud, der har gjort hende til en af landets mest sete instruktører gennem tre årtier.

Med sin tiende spillefilm viser Hella Joof, at hun stadig har blik for de historier, de fleste danskere genkender, men sjældent sætter ord på.