Der er noget fascinerende ved den måde, hvorpå amerikansk fjernsyns overklassekrimier siden 'Big Little Lies' har etableret sig som et kulturfænomen. Ifølge Soundvenue kan seriens nye tilføjelse 'Imperfect Women' måske ikke prale med det mest originale plot, men den demonstrerer noget grundlæggende vigtigt: at dygtig skuespillerindsats og kulturel timing kan kompensere for selv ret håndværksommelige fortællestrukturer.

Når reviewerne skriver om køkkenøer på størrelse med hele lejligheder, tales der implicit om det eksistentielle forhold mellem materiel rigdom og menneskelig elendighed. Det er næsten blevet en genre i sig selv – den velstillede, moderne kvindes indre forlis. Og det fungerer. Det fungerer, fordi vi som publikum aldrig helt kan frigøre os fra fascinationen ved, at penge ikke løser noget som helst.

Skuespillets force i serialform

Hvad der gør 'Imperfect Women' værd at se, er således ikke plottet i traditionel forstand. Det er dialogen mellem skuespillernes performance og vores samlede kulturelle kodning af køn, klasse og forventning. En god krimis plotmekanik sikrer opmærksomheden de første tre afsnit. Men når stjernetrioen tager over – når karaktererne fyldes med modsigelser og små menneskelige detaljer – bliver serien noget større end sin egen arkitektur.

Et kulturelt øjeblik

Serien befinder sig i grænselandet mellem underholdning og kunstform. Det er en påmindelse om, at fjernsynet ikke længere kan måles på romankvalitetens præmisser alene. Der kræves samtidigt en forståelse for skuespillet som medium, for hvordan en performance kan bære en fortælling videre end ordene tillader.