Den seneste PISA-undersøgelse viser, at danske 15-årige aldrig har læst dårligere. Det har sat gang i en debat om, hvorvidt en af verdens mest solgte bogserier, Harry Potter, kan være med til at lokke unge tilbage til bøgerne – eller om den tværtimod er en del af problemet.

Skribent og bladtegner Christoffer Zieler har i en kommentar i Weekendavisen langet ud efter forfatterskabet bag troldmandsdrengen. Han kalder bøgerne dårlig litteratur og stiller spørgsmålet direkte: "Er det tænkeligt, at folk i dag læser dårligt, fordi så mange læste så dårlig en bogserie som Harry Potter? Blot en tanke," skriver han.

Kommentaren har fået journalist Dorte Toft til tasterne. I samme avis tager hun bøgerne i forsvar og peger på, at de unge, der voksede op midt i Harry Potter-feberen i 00'erne og starten af 2010'erne, faktisk klarede sig bedre i PISA-testene end den nuværende generation. For hende er det derfor svært at pege på Harry Potter som synderen bag den svindende læselyst.

Første Række: banalt, men vigtigt

Debatten er også nået til P1-programmet "Første Række", hvor værterne er uenige om, hvor stor en rolle Harry Potter reelt spiller for børn og unges læselyst.

Vært Ane Cortzen er selv vokset op med anden børnelitteratur – blandt andet Astrid Lindgren, C.S. Lewis' Narnia-bøger og senere Tolkiens Ringenes Herre – og har svært ved at se, hvorfor netop Harry Potter har taget så meget plads. Hun har dog selv læst bøgerne højt for sine børn og er kritisk over for universets skildring af godt og ondt:

"Jeg blev ret irriteret over, hvad jeg opfattede som et ret banalt univers, hvor de gode er meget gode. De onde er meget onde. Det føles ikke så originalt," siger hun og tilføjer, at hun har måttet erkende, at hun undervurderede bøgernes betydning. "Det har sejret og skabt en kæmpe læselyst, som er enormt vigtig. Men god litteratur er det ikke."

Medvært Gustav Hagild kalder til gengæld sig selv for et decideret "potterhead" og har som ung ønsket sig gamle latinske bøger, så hans reol kunne minde om noget fra Harry Potter-universet.

Det handler om at finde den rette bog

Både Cortzen og Hagild lander dog samme sted: Det vigtigste er ikke, hvilken bog der fanger et barn, men at den overhovedet gør det. Hagild fortæller, at han selv havde svært ved at læse som barn, fordi han kedede sig igennem standardbøger som "Søren og Mette" – indtil han fik lov til at læse om dyr på biblioteket.

Cortzen er enig i pointen og fremhæver sin egen datter som eksempel. Datteren var som barn optaget af håndbold, og en bog om håndboldspilleren Mikkel Hansen blev læst igen og igen. Ifølge Cortzen var det dén bog, der for alvor tændte en læselyst hos datteren.

"Jeg har en grundtro på, at der findes den rigtige bog derude til dig," siger hun. "Jeg tror, at hvis du først bliver tændt og forstår, hvad det er, bøger kan give dig, så kan det blive ved. Så for mig, om det er Mikkel Hansen eller Harry Potter, bare du får den der fornemmelse af, hvad det at læse kan åbne op for."

Om Harry Potter-bøgerne direkte kan aflæses i PISA-resultaterne, er uvist. Men diskussionen om troldmandsdrengens rolle i børn og unges forhold til bøger ser ud til at fortsætte – med markant uenighed om, hvorvidt magien reelt løser noget.