Nordenhof slår til igen: 'Maria, Atlantis' er fjollet, smuk og politisk
Tredje bind i Asta Olivia Nordenhofs Scandinavian Star-serie er en "litterær romantasy", der ifølge Soundvenue befrier den politiske roman fra at være betongrå eller ideologisk færdigstøbt.
KulturPuls Redaktion
Publiceret 1. oktober 2026
Asta Olivia Nordenhof, som Soundvenues anmelder Ditte Engels Hermansen kalder "den vildeste danske samtidsforfatter", er aktuel med tredje bind i sin Scandinavian Star-serie: Maria, Atlantis, udgivet 1. oktober 2026 på Gads Forlag og på 320 sider. Serien udkom oprindeligt som planlagt septologi, men er nu ændret til en hexalogi. De to foregående bind er Penge på lommen og Djævlebogen.
Handlingen
Romanen følger to hovedpersoner på hvert sit tidspunkt i historien: Maria, der i 1990 bor i Frederikshavn og uventet bliver gravid, og Bartholin fra 1700-tallet. Begge leder efter noget, de har fornemmet eksisterer. Handlingen bevæger sig gennem møder på færger, brande og en anarkistisk underverden kaldet Atlantis.
Genrebetegnelsen "litterær romantasy"
Anmelderen beskriver bogen som en overlegen genre-leg, der kombinerer romantasy med utopisk litteratur, og roser forfatterens balance mellem humor, politisk indhold og evnen til at inspirere læserne samt hendes "tør og nådesløs humor". Samtidig er genrebetegnelsen også anmeldelsens væsentligste kritikpunkt: "Hertil fylder hverken romance eller erotik nok, og mødet mellem Maria og Miguel kunne ikke være længere væk fra the slowburn," skriver Hermansen, der finder selve romantasy-stemplet unødvendigt.
Fortællerstemme og worldbuilding
Ifølge anmeldelsen er det romanens metaafsnit, der udgør dens DNA: Her analyserer en veninde historien via SMS fra et bjerg i Slovenien, i en struktur, der tilføjer lag og humor i stedet for at virke nedladende. "Først må et par ting slås fast om Maria, hvoraf den vigtigste, at hun findes, nu allerede er nævnt," lyder et af bogens citerede afsnit, mens venindens kommentarer som "Hun er sød, men hun er jo også en sinke" og fortællerens svar "Nu spørger du dumt" fremhæves som eksempler på tonen.
Nordenhofs undervands-fantasyverden med dansekrabber, hjertemuslinger og hvilegræs beskrives i anmeldelsen som "både sjov og poetisk".
Den politiske dimension
Anmelderen fremhæver særligt, hvordan Nordenhof forhandler utopier. Atlantis' anarkistiske samfund er uden køn, militær og privat ejendomsret, men bliver ifølge anmeldelsen aldrig fremstillet som problemfrit – forfatteren punkterer løbende sine egne idealer, blandt andet med dilemmaet om, hvordan man forsvarer en verden, man ikke ønsker at kæmpe for. Nordenhof integrerer selv filosofiske overvejelser, herunder læsninger af Platon, hvilket ifølge anmeldelsen bidrager til værkets dybde.
Samlet vurdering
Hermansen konkluderer, at Maria, Atlantis formår det ypperste, et værk kan gøre: giver læseren hele paletten af fjollethed, skønhed og politik. Hun kalder bogen "fjollet, smuk og politisk" og mener, at Scandinavian Star-serien samlet set har skabt "et før og et efter" i dansk litteratur ved at befri den politiske roman fra at være "betongrå realistisk eller ideologisk færdigstøbt". Anmeldelsen giver ingen karaktergivning i form af stjerner eller terninger.
Kilde: Soundvenue, Ditte Engels Hermansen, 1. oktober 2026
https://soundvenue.com/kultur/2026/10/maria-atlantis-uforudsigelige-asta-olivia-nordenhof-strikes-again-697405
Kilde: https://soundvenue.com/kultur/2026/10/maria-atlantis-uforudsigelige-asta-olivia-nordenhof-strikes-again-697405