Der er krig i Europa, høje trusselsvurderinger og klimaforandringer, der mærkes tydeligere år for år. Men ifølge Kasper Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater, er det ikke kun kriserne i sig selv, der bør bekymre os — det er også den måde, vi konstant bliver mindet om dem på.

I forbindelse med programmet "Parnasset", hvor vært Karen Secher denne uge sætter fokus på "undergangen" i kunsten og filosofien sammen med teaterinstruktørerne Ina-Miriam Rosenbaum og Johan Klint Sandberg, advarer Holten mod en tid, hvor bekymring er blevet en industri.

— En af de allerstørste trusler er den bekymringsindustri, vi er ved at bygge op omkring os selv. At vi får bygget et forretningsmål, der lever af, at vi skal klikke. Og for at vi skal klikke, skal vi være bekymrede. Og vi skal helst være bekymrede hele tiden, siger han.

"Den rigtige undergang kan blive magtesløsheden"

Kasper Holten peger på, at den konstante strøm af bekymringer kan blive for overvældende.

— Jeg tror, at den rigtige undergang godt kan risikere at blive magtesløsheden. Altså at vores børn og mine børn vokser op i en verden, hvor de tænker, vi har tabt. Det er for sent. Tech-giganterne ejer det hele. Kunstig intelligens er hurtigere end os. Klimaforandringerne kan ikke stoppes længere. Vi har nået et tipping point. Krig dominerer i verden. Populismen vinder frem, siger han.

Han trækker en parallel til Bilbo fra J.R.R. Tolkiens "Hobbitten", der trækker sig tilbage fra verden i sit hobbit-hul.

— Hvor man så sætter sig ned og tænker — ligesom Bilbo i sit hobbit-hul — det har ikke noget med mig at gøre. Jeg sætter mig herned og venter, til verdenskrigen er overstået, så må vi se, hvad der sker på den anden side.

Den tanke er ifølge Holten farlig.

— Det, tror jeg, er den allerstørste trussel mod menneskeheden. Hvis magtesløsheden griber os, hvis tanken om, at vi ikke kan gøre noget ved det. At vi giver op på forhånd, siger han.

Tolkien viser, at man kan ændre verden

Holten understreger, at bekymringerne ikke nødvendigvis er ubegrundede — krig, klimakrise og en fremtid med AI er reelle problemer. Men hvis undergangsfortællingerne får lov til at fylde det hele, risikerer vi ifølge ham at overse de fremskridt, der faktisk finder sted.

— Vi glemmer at se på de fremskridt, der trods alt sker i verden. At flere børn vokser op med at få ernæring og blive vaccineret og gå i skole og så videre, siger han.

I stedet peger Holten igen på Bilbo: Det er Gandalf, der overtaler ham til at tage med ud på rejsen, fordi Gandalf ved, at Bilbo kan gøre en forskel — og Bilbo ender med at ændre verdens gang.

— Vi har brug for at ruste vores børn til, at hvis man handler med håb og bruger flere kræfter på, hvad det er for en verden, vi gerne vil forestille os i stedet for hele tiden at forestille os den verden, vi er bange for, det bliver, siger han.