Der er en særlig form for mod i at bide den hånd, der normalt sidder på den kulturelle dommerstol. Det var præcis hvad der skete, da komikerne Julie Rudbæk og Sofie Jo Kaufmanas i lørdags var værter for et arrangement, hvor danske filmanmeldere blev sat under satirisk lup.

Kritikerne blev de kritiserede

Forestillingen vendte det velkendte hierarki på hovedet. I stedet for at anmeldere fra Soundvenue, Politiken og andre toneangivende medier sad trygt bag deres tastaturer og bedømte andres kreative arbejde, var det pludselig dem selv, der stod for skud.

Og komikerne holdt ikke igen. Med kirurgisk præcision blev de mest genkendelige træk ved dansk filmkritik pillet fra hinanden – fra den akademiske distance til de forudsigelige stjerneskalaer. Det er den slags aften, hvor ingen anmelder kan gemme sig bag en velformuleret pan.

Et opgør med en lukket kultur

Konceptet rammer ned i noget, der har ulmet længe i den danske kulturbranche. Forholdet mellem skabere og kritikere har altid været asymmetrisk – kunstnerne leverer, og anmelderne dømmer. Men når komikere med deres helt egen observationsevne vender spejlet, opstår der en sjælden form for selvrefleksion i branchen.

Julie Rudbæk og Sofie Jo Kaufmanas har begge markeret sig som skarpe stemmer i dansk comedy, og deres evne til at finde det absurde i det højtidelige passede perfekt til formatet. For der er noget inherent komisk ved en kultur, hvor en enkelt persons mening om en film kan fyld mere i den offentlige samtale end selve filmen.

Satire som kulturkritik

Det interessante er ikke bare, at komikerne turde gøre grin med anmelderne. Det er, at publikum tydeligvis havde appetit på det. Der er en voksende træthed over for den autoritet, som filmkritikken stadig tildeler sig selv i en tid, hvor alle med en telefon kan dele deres mening på Letterboxd eller TikTok.

Om anmelderne selv tog det med et smil, eller om der blev trukket på skuldrene bag lukkede døre, vides ikke. Men én ting er sikkert: Når komikere begynder at anmelde anmelderne, er det et tegn på, at magtbalancen i kulturdebatten er ved at rykke sig.