Når Venedig-biennalen slår dørene op, vil danske kunstnere dele scene med deres russiske kolleger. Det har fået kulturminister Jakob Engel-Schmidt til at reagere med åben forundring – og sat gang i en debat om, hvad kunst egentlig kan og skal i en tid med krig i Europa.

Rusland vender tilbage til rampelyset

Efter invasionen af Ukraine i 2022 blev Rusland effektivt frosset ud af den internationale kunstscene. Den russiske pavillon på biennalen stod tom, og kunstnere fra landet trak sig i protest. Nu er billedet et andet. Rusland er tilbage som deltager ved verdens mest prestigefyldte kunstbegivenhed, og det rejser spørgsmål, som ingen rigtig har et godt svar på.

For Danmarks vedkommende betyder det helt konkret, at danske kunstnere skal udstille side om side med russiske. Og det er ikke alle, der er begejstrede for den konstellation.

Politisk pres for boykot

På Christiansborg er der røster, der mener, at Danmark bør overveje et boykot. Logikken er velkendt fra sportsverdenen: Hvis Rusland ikke kan deltage i internationale fodboldturneringer, hvorfor skal de så have en plads på kunstscenen?

Kulturministeren har ifølge DR Kultur udtrykt sin forundring over situationen, men et egentligt dansk boykot er ikke besluttet. Det ville være et drastisk skridt – Venedig-biennalen har været en hjørnesten i international samtidskunst siden 1895, og et fravær ville også ramme de danske kunstnere, der har arbejdet mod netop denne scene.

Kunstens ubekvemme gråzone

Dilemmaet er ægte og uden nemme løsninger. På den ene side står princippet om, at kunst bør transcendere geopolitik – at censur og boykot i sidste ende skader kunstnerisk frihed. På den anden side føles det hult at lade som om alt er normalt, mens krigen i Ukraine fortsætter.

Mange i det danske kunstmiljø befinder sig et sted midt imellem. De anerkender det symbolske problem, men frygter også, at et boykot sender et signal om, at kultur er noget, man bare kan skrue af og på efter politisk behov.

Hvad Danmark ender med at gøre, er stadig uvist. Men debatten blotlægger en ubehagelig sandhed: I 2026 er selv et lærred i Venedig blevet et slagfelt.