Der er noget romantisk ved tanken om at genopleve de film, der formede vores forhold til Hollywood i 1990'erne. Vi søger tilbage til den filmoplevelse, der gjorde os til filmelsker, håbende på at finde samme magi igen. Men ifølge Soundvenue er der grund til at være forberedt på skuffelse.

Nostalgiens tvetydige kraft

Når vi vender blikket tilbage mod 90'ernes blockbustere og indie-perler, møder vi et kulturelt fænomen, som værd at reflektere over: nostalgiens blændende effekt. Det er nemlig sjældent, at en film fra denne dekade helt holder sin vægt ved gensyn. Teknologien er dateret, manuskripterne afslører deres årbundredes ideologier, og nogle gange virker den plot, der engang gjorde os henrykt, blot forudsigelig.

Dette siger dog ikke, at 90'erne ikke gav os væsentlige kunstneriske værker. Det handler snarere om at anerkende, at tiden påvirker hvordan vi ser film. Det Hollywood, som vi drog til kinosalene for at møde dengang, eksisterer ikke længere – hverken på lærredet eller uden for det.

En kritisk tilbageblik

Soundvenue påpeger, at vi bør møde 90'er-nostalgi med øjnene åbne. Ikke for at være puritansk eller at fornægte vores egen filmhistorie, men for at forstå hvordan både cinema og vi selv er forandret. Nogle få perler glimrer stadig, men de er undtagelsen snarere end reglen. Måske er det vigtigste ikke at genfinde den gamle tryllekunst, men at anerkende den for hvad den var: et tidsudtryk af en specifik kulturel moment.