Pete Docter, den kreative chef hos Pixar, har skabt overskrifter med en bemærkelsesværdig udtalelse om studiet og LGBTQ+-repræsentation. I forbindelse med en kommende produktion blev en scene med queert indhold droppet – og Docters forklaring er lige dele ærlig og kontroversiel.

»Vi laver en film, ikke terapi til flere hundrede millioner dollar,« lyder det fra manden bag Up og Inside Out. Budskabet er klart: Fortællingen kommer først, og alt der ikke tjener historien, ryger ud – uanset om det handler om repræsentation eller ej.

Et studie i evig tøven

Pixar har i årevis haft et anstrengt forhold til LGBTQ+-indhold på lærredet. Studiet blev rost for det lesbiske kys i Lightyear fra 2022, men det kom først med efter massiv intern kritik af Disneys håndtering af Floridas såkaldte »Don't Say Gay«-lovgivning. Før det havde Pixar i årevis holdt queere karakterer i periferien – en baggrundsfigur her, en antydet reference der.

Docters seneste udtalelse peger på, at den forsigtighed ikke er fortid. Når repræsentation vurderes ud fra, om det tjener plottet snarere end ud fra et grundlæggende ønske om at afspejle publikum, ender mangfoldigheden som noget der kan klippes væk i redigeringsrummet.

Kunst eller kalkule

Der er en reel diskussion gemt i Docters ord. Skal en queer scene retfærdiggøre sin eksistens narrativt på en måde, som heteroseksuelle romantiske scener sjældent behøver? Kritikere vil hævde, at Pixar holder LGBTQ+-indhold op mod en strengere standard end alt andet i deres film.

Omvendt har Docter en pointe i, at Pixars bedste arbejde altid har handlet om emotionel præcision. Inside Out fungerede netop fordi hver eneste scene tjente den overordnede fortælling. Spørgsmålet er bare, om queer karakterer virkelig ikke kan tjene en fortælling – eller om studiet simpelthen ikke har fundet modet til at lade dem gøre det.

Kulturkampen rykker ind i animationsstudiet

Udtalelsen falder i en tid, hvor Disneys forhold til LGBTQ+-indhold fortsat er politisk sprængstof i USA. Med Ron DeSantis' kulturkrigskampagner som bagtæppe og en konservativ modreaktion mod »woke« underholdning, navigerer Pixar i et minefelt, hvor enhver beslutning – for eller imod inklusion – bliver læst som en politisk markering.

Pete Docter præsenterer det som et kunstnerisk valg. Men i en branche hvor repræsentation stadig er undtagelsen snarere end reglen, er det svært ikke at læse en forretningskalkule mellem linjerne. Som Soundvenue beskriver, er LGBTQ+-repræsentation tilsyneladende stadig ikke en prioritet hos animationsgiganten.