Ukraines bogbranche står over for et kollaps, efter russiske angreb i sensommeren har ødelagt flere lagre med bøger. Det skriver mediet Fortune, ifølge hvem over 13 millioner ukrainske bøger er blevet ødelagt på blot to måneder i løbet af sommeren under russiske bombeangreb.

New York Times skriver, at tallet ligger på 15 millioner, hvis man tæller de seneste måneder med. Ifølge Artem Bidenko, der er leder af den ukrainske brancheforening for forlag, svarer det til halvdelen af den ukrainske bogproduktion på et helt år.

"Det er en bevidst strategi for Rusland, fordi de ved, at vores kultur er det, der får os til at føle os modstandsdygtige. Det er, hvad der får os til at føle os som ejere af vores land," siger den ukrainske kulturminister Tetiana Berezhna ifølge Fortune.

Det amerikanske nyhedsbureau AP har rakt ud til Kremls talsperson, Dmitrij Peskov, for at høre, om russerne bevidst går efter ukrainske forlags lagre. Han har ifølge mediet ikke svaret.

I forlagsbranchen skaber bombardementerne stor frustration.

"Det er en stor katastrofe," siger Viktor Kruglov, der er chef på et ukrainsk forlag, til New York Times.

"Rusland tror, at bøger er farligere end militært udstyr. Russerne går bevidst efter at udslette og ødelægge alt, hvad der har med ukrainsk kultur at gøre," siger han.

Siden Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i 2022 er efterspørgslen efter ukrainsksprogede bøger steget. Men på grund af bombardementerne forventer forlagene, at de bliver nødt til at investere i færre debutforfattere, hvilket kan betyde færre ukrainske forfattere i fremtiden.

Frederik Rosén, der er direktør i Nordisk Center for Kulturarv og Væbnet Konflikt og docent ved Københavns Professionshøjskole, siger, at Rusland også helt tilbage i sovjettiden bevidst er gået efter kulturarv.

"De ser, modsat os i de vestlige, liberale lande, kultur som en kampzone og som en del af deres militære projekt," siger Frederik Rosén.

Han fortæller, at Rusland allerede da landet invaderede Krim indskrev de vigtigste kulturelle steder på halvøen på listen over russiske kulturværdier. Desuden siger han, at man ser, at kultur er tæt knyttet til militæret i mange andre konflikter, blandt andet hos israelerne i deres konflikt med palæstinenserne.

"Israelerne har en pokkers masse arkæologer ansat i deres forsvar. Det drejer sig om at slås for at få retten til kulturelle steder, men også om at ødelægge andres kultur," siger Frederik Rosén.

Han mener derfor, at man i Vesten skal tale mere om kulturarv, når man taler om beskyttelse mod russiske angreb og beredskab.

"Vi taler her i Vesten om åndeligt beredskab, men samtidig siger vi, at vi ikke må spænde kulturen for konfliktvognen. Men det har kulturen altid været," siger han.

Adspurgt om det ud fra et militært synspunkt ikke er mere nyttigt at gå efter fjendens militær frem for fjendens bøger, svarer Frederik Rosén:

"Det overordnede formål er jo at ødelægge ukrainsk kultur. Når det er sket, kan Rusland sige, at man har vundet. Det er det, der ligger i et imperiums natur – og her er kultur fuldstændig centralt."

Ifølge Fortune er næsten 5.000 katedraler, kirker, museer, teatre og andre kulturelle steder i Ukraine blevet ødelagt eller beskadiget af russerne, og 35.000 genstande er blevet plyndret.