Horrorgenren har længe været Hollywood's mest pålidelige kassakuh, og Scream-franchisen er intet undtagelse. Ifølge Soundvenue er der nu officielt bekræftet en ottende film i rækken efter det seneste kapitels imponerende billetsolg. Det rejser imidlertid vigtige spørgsmål om kunstnerisk integritet og publikums uudtømmelige appetit på otte-tal i filmtitler.

Siden Wes Craven lancerede det originale Scream i 1996, har franchisen defineret moderne slasher-horror og samtidig serveret metakommentarer på genren selv. Det var både smart og selvbevidst på sin tid. Men hvor står vi i dag, når serien har nået et punkt, hvor tallet næsten virker mere interessant end historien?

Formlen holder – men hvor længe?

Det er ikke overraskende, at filmselskaberne ønsker at kapitalisere på succesen. Publikum kommer i biografen, og de bringer deres punge med. Den seneste film bevist, at der stadig er interesse for Sidney Prescotts univers og dets nye generationer af ofre. Men franchisen risikerer at blive til et kommercielt monument snarere end en kunstnerisk relevant serie.

Et kulturelt symptom på vores tid

Scream 8 er blot endnu et eksempel på Hollywoods vedvarende fokus på etablerede intellektuelle ejendomme fremfor originale narrativer. Vi lever i en æra, hvor fortsættelser, remakes og spin-offs dominerer biografprogrammet. Det siger noget væsentligt om industrien – og muligvis også om vores kollektive kulturelle fantasi.

Spørgsmålet er ikke længere, om franchisen kan laves, men om den bør. Og det er måske den vigtigste metakommentar af dem alle.