Der er noget særligt nærvirkende ved at se dramatiseringen af virkelige menneskers liv udfolde sig på skærmen. Når Netflix-serien 'Succession' rulles ud, handler det nemlig ikke blot om opdigtede Roy-brødre og deres despotiske far. Ifølge Soundvenue er serien så tæt forbundet med Murdoch-familiens virkelige magtkamp, at den bliver nærmest foruroligende at betragte.

Fiktionens spejling af virkelighed

Jesse Armstrongs skabelse af Roy-dynastiet står ikke i tomrum. Den amerikanske tv-serie har længe været sammenlignet med Rupert Murdochs imperiale mediefirma og hans børns konstante indbyrdes rivalisering om arven efter hans magtkompleks. Det er kulturelt fascinerende – og samtidig ubehageligt – at se, hvordan kunstnerisk fortælling kan være så tæt på at blive dokumentarisme. Når fiktionen spejler virkeligheden så præcist, bliver seeningen til en form for voyeurisme, hvor vi får lov til at kikke ind i private konflikter, som vi egentlig ikke skulle være vidner til.

Når magt bliver kunstnerisk stof

Det gør 'Succession' til mere end blot underholdning. Serien bliver en kulturel kommentar på, hvordan mediemagt konstrueres, og hvordan familiebånd bliver sprængt på samme tid, som de skal holde økonomiske imperier sammen. Ifølge Soundvenue er det netop denne tvetydighed – det faktum at vi sidder og oplever noget, der føles både fjern og forfærdelig nærværende – som gør weekendanbefalingen vigtig at følge. Det er kunst, der handler om os selv, selv når vi ikke helt vil indrømme det.