Det skete endelig. Sequelen til 2006-klassikeren 'The Devil Wears Prada' er landet, og modeverdenens fascinerede tilskuere har ventet på den siden den første films ikoniske scener prægede vores kulturelle bevidsthed. Men er ventetiden berettiget?

En sequel med store fodspor at følge

Originalen fra 2006 med Meryl Streep som den ubarmhjertige modechef Miranda Priestly og Anne Hathaway som hendes slidsomme assistent Andy er en af de mest elskede komedier i nyere filmhistorie. At lave en sequel er et vovemod – og ifølge Soundvenues anmeldelse er resultatet... blandet.

Filmen minder os mest af alt om, hvor genial originalen var. Det er ikke nødvendigvis en ros til sequelen – snarere en konstatering af, at det er svært at genskabe magi.

Hvad fungerer – og hvad gør ikke?

Anmelderne fremhæver kostumerne, den skarpe dialog og den visuelt overdådige fremstilling af modeindustrien som filmens styrker. Men plottet føles til tider konstrueret, og spørgsmålet 'Var denne sequel nødvendig?' dukker op mere end én gang under seancen.

For hvem er filmen?

Er du fan af originalen og gerne vil tilbringe endnu et par timer i modeindustriens glitterende og grufulde verden, er sequelen bestemt seværdig. Den er underholdende og teknisk velfremstillet. Men regn ikke med et nyt ikonisk øjeblik som Miranda Priestlys berømte stening.