Det er sjældent, at man støder på en kunstner, der formår at gøre banalt materiale til genstand for både indsigt og latter. Alligevel er det præcis, hvad der sker, når HBO-dokumentaristen bag denne film igen træder på scenen med sin særlige blanding af videnskab, ironi og kulturhistorisk skarphed. Som ifølge SoundvenuePointshandler om at skabe kunstnerisk værdi ud af helt konkrete – eller snarere, meget konkrete – emner.

Betonens utiltalelige charme

At lave en dokumentar om beton kunne let blive akademisk tør eller uudholdelig kedelig. Men denne film bedriver i stedet en form for kulturel genfinding, hvor det almindelige bygningsmateriale bliver et vindue til at forstå det tyvende århundredes urbanisering, arkitektoniske drømme og samfundsmæssige skift. Filmen udfolder sig som både kunsthistorie og sociologi, indpakket i en 100 minutter lang komedifilm.

Humor som værktøj til indsigt

Hvad der imponerer ved tilgangen, ifølge Soundvenue, er ikke blot ambition, men også eksekvering. Instruktøren har forstået, at humor er en formidabel indgangsvinkel til komplekse emner. Ved at tillade sig selv at være hysterisk morsom om beton – et stof, som de fleste går forbi uden at tænke – skabes der pludselig rum for refleksion over vores fysiske omgivelser og de valg, der former dem.

På CPH:DOX viser denne film, at der ikke findes uinteressante emner, kun uinteressante måder at behandle dem på. Det er en vigtig påmindelse for både kunstnere og publikum om kulturens evne til at finde dybde og lyst i det mindst forventede.