Tolv år. Fem bøger. Et urokkeligt fokus på samfundets og planetens sammenbrud. Og alligevel: Theis Ørntoft ved ikke præcist, hvad der får ham til at skrive.

»Jeg har troet, det var vrede. Men måske er det noget dybere,« siger den 42-årige forfatter i P1-programmet 'Skønlitteratur', i forbindelse med udgivelsen af sit nye essay 'Bag Lithiumbjergene'.

Den grønne omstilling er en illusion

Ørntoft er ikke bleg for kontroversielle holdninger. I det kommende essay — 110 sider langt — argumenterer han for, at den grønne omstilling, som mange ser som svaret på klimakrisen, i virkeligheden blot er en illusion.

»Den energi, som begynder at strømme fra vindmøller og solceller, er ikke en del af en omstilling. Det er endnu en tilføjelse i et globalt energiforbrug, som bare bliver ved med at vokse,« siger han.

Det er en provokerende tese, men den er typisk for Ørntoft, der siden debutromanen 'Yeah-suiten' (2009) og gennembruddet med 'Digte 2014' konsekvent har gransket menneskehedens evne til at fortrænge sin egen virkelighed.

Fra poesi til prosa til essay

Med 'Bag Lithiumbjergene' bevæger Ørntoft sig ud af fiktionen. For første gang er der ingen romanpersoner, ingen fortælleramme — bare forfatterens tanker direkte til læseren om menneskets massive og altødelæggende ressourceforbrug.

Om det er vrede, sorg eller noget tredje, der driver ham, er Ørntoft selv i tvivl om. Men resultatet er nysgerrighedsvækkende litteratur om vores tid — og den er svær at komme uden om.