Da TV 2 løftede sløret for det nye samfundsdrama »Rivalerne«, var der én mand, der ikke kunne se det som ren fiktion. Jarl Gorridsen, formand for Foreningen til Bevarelse af Tange Sø, genkendte sin egen årelange kamp om Danmarks største kunstige sø i seriens historie om den fiktive by Elverkilde — og han krævede en ændring, før serien nåede skærmen.

En virkelig konflikt bliver til fiktion

»Rivalerne« handler om en langvarig strid om at genåbne et vandløb, der løber gennem en kunstig sø. Biologen Karen kæmper for at genskabe åen og dens naturlige liv, mens erhvervsmanden Carl Felding modarbejder hende af økonomiske grunde. For den, der kender striden om Tange Sø, er parallellen svær at overse: I årtier har netop et opgør mellem naturgenopretning og lokale erhvervsinteresser præget debatten om søen i Midtjylland.

Det var dog ikke ligheden med selve konflikten, der fik Gorridsen til at reagere — det var navnet på skurken. Karakteren hed oprindeligt Jarl Felding, altså samme fornavn som foreningsformanden selv. Gorridsen beskriver det som en oplevelse af at blive udstillet: »Da det lignede en potentiel tilsværtning eller tilsmudsning af min karakter i virkelighed,« forklarer han om sin reaktion, da han fik kendskab til rollen.

Fra Jarl til Carl

Det, der gør sagen interessant fra et dramaturgisk synspunkt, er ikke kun navnesammenfaldet, men hvordan karakteren er skrevet. Gorridsen oplever, at rollen tegner et decideret uvenligt billede af den holdning, han selv repræsenterer i den virkelige sag: »Carl Felding … bliver beskrevet som en ondsindig og noget kradsbørstig person,« siger han om figuren, der i seriens fortælling stiller sig i vejen for naturgenopretningen.

TV 2 og produktionsselskabet reagerede på kritikken ved at ændre karakterens fornavn fra Jarl til Carl. Producer Sara Askeløv forklarer, at det oprindelige navnevalg aldrig var tænkt som en reference til den virkelige formand, men som et dramaturgisk greb: »Karakteren hed oprindelig Jarl Felding, fordi navnet Jarl skulle signalere karakterens overstatus,« siger hun. Altså et navn valgt for sin klang og sociale signalværdi — ikke for at pege på en bestemt person.

Seriens forfatter, Anders Rønnow Klarlund, afviser samtidig, at handlingen er skrevet med Gorridsen eller Tange Sø-sagen som specifikt forlæg. Adspurgt om han har haft den konkrete konflikt i tankerne, svarer han kort: »Overhovedet ikke.« Klarlund peger i stedet på, at inspirationen kommer fra et møde med en biolog, der havde mistet sin mand, og at seriens temaer om naturkamp og lokale interessekonflikter går igen i mange lande — ikke kun i Danmark.

Hvor går grænsen for dansk drama?

Sagen om »Rivalerne« er langt fra første gang, dansk tv-drama har måttet navigere mellem virkelighedens konflikter og fiktionens frihed. Når en serie bygger på reelle samfundsproblemer — naturgenopretning, lokalpolitik, erhvervsinteresser — vil den ofte ligge tæt på virkelige sager, uanset hvor opfundet handlingen ellers er. Det er selve pointen med samfundsdrama: at spejle noget genkendeligt.

Men netop derfor bliver navnevalg, karaktertegning og geografiske referencer sårbare punkter. En enkelt detalje — som et fornavn, der matcher en virkelig, offentligt kendt person i en beslægtet sag — kan flytte oplevelsen fra almengyldig fortælling til noget, der føles som en dom over en navngiven person. At TV 2 valgte at ændre navnet, viser, at broadcasteren selv har vurderet risikoen som reel, selv om både producer og forfatter afviser en direkte kobling.

Tilbage står et spørgsmål, som dansk dramaproduktion sjældent stiller højt nok, før en serie går i produktion: Hvor tæt er for tæt, når fiktionen låner sit stof fra virkelighedens konflikter — og hvem bærer ansvaret, når nogen genkender sig selv i en rolle, de aldrig har bedt om at spille?