I dag runder den danske arkitekt og byplanlægger Jan Gehl 90 år - en alder han fejrer med den samme energi, han i årtier har brugt på at gøre verdens storbyer mere menneskelige. Fra Strøget i København til Times Square i New York har hans idéer om byrum sat sig varige spor i byer på tværs af kontinenter.

Gehl blev uddannet arkitekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1960, men det var bogen "Livet mellem husene" fra 1971, der for alvor cementerede hans internationale ry. Bogen, som siden er oversat til omkring 40 sprog, formulerede en tanke, der dengang var underligt fraværende i byplanlægningen: at byer bør designes til mennesker, ikke til biler.

Den tanke fik han selv lov at afprøve i sin egen baghave, da han i 1962 var med til at omdanne Strøget til Københavns første gågade. Beslutningen mødte dengang massiv modstand fra handlende, der frygtede faldende omsætning uden bilister foran butiksvinduerne. I dag fremhæves Strøget som et af de tidligste og mest vellykkede eksempler på, hvad byplanlægning for fodgængere kan gøre for en bys puls.

Det internationale gennembrud kom for alvor, da Gehl og hans team fik indflydelse på en af verdens mest ikoniske pladser. I 2009 blev biltrafikken lukket ude fra dele af Times Square i New York efter anbefaling fra Gehls kontor - en beslutning der forvandlede et af verdens mest trafikerede vejkryds til et byrum, hvor fodgængere pludselig kunne sætte sig ned midt i myldret. Det, der lød som en umulig idé i en by bygget omkring bilen, blev en af de mest omtalte byfornyelser i nyere tid.

Times Square er langt fra det eneste eksempel. Gehls fingeraftryk findes også i Melbourne, hvor hans anbefalinger fra 1990'erne er blevet kreditteret for at gøre byens centrum til et af de mest gennemtænkte gangvenlige bymiljøer i verden. Rotterdam, London, Moskva og Oslo har alle på forskellig vis trukket på hans metoder til at kortlægge og forbedre livet mellem husene - dét rum, der hverken er privat bolig eller ren trafikåre, men hvor hverdagslivet i virkeligheden udspiller sig.

Gehls filosofi kan opsummeres i et af hans egne mest citerede udsagn: "En god by er ligesom en god fest. Folk bliver meget længere, end de havde tænkt sig." For ham handler god arkitektur ikke primært om flotte facader eller prisvindende siluetter, men om noget langt mere jordnært - om hvorvidt mennesker rent faktisk har lyst til at opholde sig i rummet mellem bygningerne. "Der er ikke noget mere attraktivt i en by end andre mennesker," har han sagt, og det enkle udsagn er blevet en slags credo for en hel generation af byplanlæggere, der er vokset op med hans bøger som pensum.

Selv med 90 år på bagen er Gehl langt fra gået på pension fra det offentlige rum. Han rejser fortsat verden rundt, holder foredrag og signerer bøger for studerende, forskere og politikere, der stadig henter inspiration i hans enkle, men sejlivede pointe: byer bygges bedst, når man begynder med mennesket og ikke med bilen.

Fødselsdagen markerer ikke bare et jubilæum for en enkelt arkitekt, men et af de mest markante skift i moderne byplanlægning - en bevægelse, der i dag ses i cykelstier, gågader og bilfrie pladser i byer, Jan Gehl aldrig selv har sat sine ben.